Nem hjemmelavet Coleslaw – den eneste opskrift du behøver!


Coleslaw er guds gave til grillmaden! Og lavet med lidt kærlighed er det den perfekte følgesvend til al slags grillmad, som eksempelvis porchetta, spareribs – eller naturligvis i en Pulled Pork Burger!
Jeg har ikke altid være fan af Coleslaw, men denne udgave har den perfekte balance mellem det syrlige og det søde, det sprøde og det cremede.
Resultatet får altid store roser med på vejen, når den finder vej til grillaftener med venner og familie!
Og hvis du ikke tror mig, så læs et par af de mere end 100 kommentarer:)
Prøv den og fortæl os endelig, hvad du synes om resultatet i en kommentar eller på SoMe.

Ingredienser
- 1 Lille hvidkålshoved Prøv også med spidskål eller rødkål
- 4-6 Gulerødder Alt efter størrelse
Marinade
- 2 spsk. Sød sennep (fx "French") – alternativt dijonsennep blandet med lidt honning eller sukker
- 1 dl Æblecidereddike – andre eddiker kan naturligvis bruges
- 2 tsk Salt Du kan med fordel bruge urte- eller sellerisalt
- 2 spsk. Sukker
- 1 tsk. Stødt spidskommen
- Friskkværnet peber
Coleslaw dressing
- 2 dl Creme fraiche Jeg brugte 18%, men er du en rigtig gris, vælger du naturligvis 38%
- 2½ dl Hjemmelavet mayonaise Hellmanns mayo fungerer også fremragende
- 2-3 tsk. Sukker
- Salt og peber
Sådan gør du
- Snit hvidkålen fint
- Riv gulerødder på et rivejern
- Bland kål og gulerod sammen.
- Rør marinaden sammen
- Bland kål og gulerødder i marinaden – jeg brugte en stor plastikpose
- Lad det trække i minimum 60 min. I køleskabet
- Rør coleslaw-dressingen af ingredienserne – smagen skal naturligvis være let sødlig
- Hæld al marinaden fra kålblandingen
- Kom kålblandingen i coleslaw-dressingen og vend det hele rundt, umiddelbart før servering.
Video
Helt klart Pulled Pork Burgere, men den er også rigtig god til mange andre grill-retter, særligt passer coleslaw godt til svin.
Coleslaw er primært kål og gulerødder, hvor det er marinaden som gør den mindre fedtfattigt. Men du kan nemt lave en god, sund og fedtfattig Coleslaw.
Typisk er det gulerødder og hvidkål. Hvidkålen kan dog erstattes af spidskål eller rødkål.
Prøv den til flere suveræne grillopskrifter fx de suveræne hjemmelavede spareribs eller nyklassikeren grillet, farseret (indbagt) blomkål – det vil du ikke fortryde! Alternativt kan du også forsøge dig med Spidskål à la coleslaw
Velbekomme! Hvordan foretrækker du din Coleslaw?!
Stik os en kommentar-
Super god og nem opskrift. Smager meget bedre end købe coleslaw. -
Den bedste jeg har prøvet -
Her i huset er det den eneste coleslaw-opskrift vi bruger – bare den bedste 🤩 -
Opskriften er let at gå til og giver et eminent ressultat -
Rigtig god og meget nem at lave 👌🏼 -
Intet slår denne opskrift! -
Klasse coleslaw opskrift 👌🏻
Nem at lave smager fantastisk -
Gammel tråd, men vil alligevel komme med en kommentar. Jeg snitter hvidkål og gulerødder. Blander dem i marinaden og lader det trække i køleskabet. Derefter krammer jeg væsken ud og fryser det ned i små portioner, da jer er desværre den eneste der spiser Cole slaw. Jeg kan tage en lille portion og tør op inden jeg blander med dressing.
Ummmm. Lækkert.
Nogle gange bare creme fraiche eller græsk yoghurt med lidt salt og peber. -
Sidder bare lige i skabet!!! -
Smager bare fantastisk – tilpas med det søde og syrlige. Det er ikke sidste gang vi laver den. Vil anbefale den til andre👍🏻 -
Smager bare mumsss -
Jeg spiser ikke coleslaw efter anden opskrift efter at have prøvet denne her :-). Det smager helt fantastisk -
Coleslaw. utroligt at ingen kan laere at bruge en amerikansk opskrift paa coleslaw, der er ingen mayonaise i den. Hermed den originale coleslaw:Varm 1 dl olie i en gryde, fjern fra ilden, tilsaet 2 spk. mel og bland godt med en treaske, tilsaet 1/2 tsk. salt, 1 tsk sennep, lidt chilli eller Tabasco, 6 spk. sukker, 1/2 eddike (helst fransk) og rör godt rundt. Bland 2 aeggeguler med 2 dl flöde i en skaal og rör ind i den varme “sovs” alt tilsaettes langsomt og der röres i blandingen over svag varme til den er godt varm. Snit hvidkaal fint og riv 6 gulerödder fint, put i skaal og haeld den varme dressing over og stil koldt i mange timer.
-
Virker bare! Jeg opgradere dog når der er drengeaften med 1/2 dl. Bourbon i marinaden – giver den lige et ekstra skud ‘redneck’… -
Perfekt hver gang! -
Denne opskrift er ikke mindre end fantastisk. Super smagfuld. Tak for mad :-) -
Fantastisk til pulledpork burger.
Min gl. svigermor på 85, ville absolut have opskriften på den coleslaw, for den ville hun heller lave og spise end det de serverede fra kommunen – også uden pulledpork ;-)
Kommentarer