Gastromand.dk | 24. April 2018

Scroll to top

Top

13 kommentarer

Hjemmelavet Ris à l’amande og kirsebærsauce – den savnede opskrift

Hjemmelavet Ris à l’amande og kirsebærsauce – den savnede opskrift
Aarhusianeren

I år fik vi klager for at ikke at have en opskrift på Risalamande eller Ris à l’amande – ja, ris med mandler. Det kan vi naturligvis ikke have hængende på os, så her får du lige en hurtig opskrift retur, som du må gemme til næste lejlighed….

Dette er en ganske enkel fremgangsmåde, hvor du ikke behøver stresse over om risengrøden koger over, mens du har en masser andre sager i gang.

 

Risalamande - Ris à l’amande
Forfatter: 
Kategori: Dessert
 
4-6 personer
Ingredienser
Risengrød
  • 300 g økologiske grødris
  • 2 liter økologisk sødmælk - eller mælk med naturlig fedtindhold
  • 1 vaniljestang - køb den bedste du kan finde
  • 50 g rørsukker
  • 1 tsk god salt
Risalamande
  • 150 g økologiske mandler
  • ½ liter Creme Double - yes, vi snakker omkring de 50%
Krisebærsauce
  • Den dovne model: Du køber kirsebærsauce fra en god producent, fx Bondegårdshyben
  • ELLER
  • 500 g udstenede kirsebær
  • 1 dl danskproduceret kirsebærvin, fx fra Cold Hand Winery eller Frederiksdal
  • 1 dl god rom
  • 1½ dl vand
  • Friskpresset fra én appelsin
  • 1 vaniljestang
  • 70 g rørsukker
  • evt. lidt Marizena
Tilberedning
Risengrød (kan med fordel laves dagen før)
  1. Skyl risen grundigt i en sigte i koldt vand.
  2. Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv.
  3. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukker, så kornene skilles ad.
  4. Forvarm en din ovn på 200 grader.
  5. Kog risen forsigtigt op med mælken i en tykbundet gryde (den skal kunne tåle at komme i ovnen)
  6. Tilsæt salten
  7. Rør rundt hele tiden - smide gerne et termometer i, så du kan følge med hvornår du skal ekstra opmærksom.
  8. Tilsæt den tomme vaniljestang, vaniljekornene og resten af sukkeret.
  9. VIGTIG: Nu slukker du den forvarmede ovn
  10. Sæt låg på gryden og stil den i oven i 40 minutter.
  11. Grydens indhold er stadig meget flydende, men rolig, den bliver mere fast.
  12. Tag gryden ud, tag vaniljestangen op og rør risengrøden let rundt
  13. Lad den køle under låg - den skal nu være helt kold
  14. --- Giv evt. lidt lun risengrød til ungerne med smørklat og kanelsukker, haps ---
Risalamande
  1. Hak mandlerne - jeg kan godt li' dem finthakket, andre sværger til grofthakket - valget er dit.
  2. Pisk double cream (fløden) - pisk hellere for lidt end for meget - fløden skal ikke være for fast, den skal lige netop selv kunne løbe fra beholderen, den er pisket i.
  3. Rør fløden forsigtigt i risengrøden sammen med mandlerne.
Kirsebærsauce (kan med fordel laves dagen før)
  1. Den dovne model: Kog kirsebærsaucen op i en gryde, bum færdig.
  2. ELLER
  3. Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv.
  4. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukker, så kornene skilles ad. You know the drill.
  5. Vaniljesukker, kirsebærvin, rom, appelsinsaft, vand hældes i en tykbundet gryde.
  6. Kog det op og tilsæt herefter kirsebær.
  7. Kog op igen og lad det simre i nogle minutter.
  8. Sigt kirsebærrene fra igen, de skal nemlig ikke koges i smadder.
  9. Lad sauce koge ind til en tykkere konsistens, hvis du er presset på tid, kan du her tilsætte lidt marizena for at tykne saucen.
  10. Når den ønskede konsistens er nået, hældes kirsebærrene retur
  11. Hvis du laver den på dagen, lunes bærrene med nogle minutter, og saucen er klar. Ellers køler du saucen af og koger den let op på selve dagen.

 

 

Sådan gør du:

Find dine sager frem…

 

Skrab vaniljekorn ud og bland med sukker…

 

Skyl risene i kold vand…

 

Kog risen op i mælken…

 

Tilsæt vaniljen…

 

I ovnen med gryden – husk at slukke ovnen!

 

Så er der perfekt risengrød – giv lidt til ungerne!

 

Chop chop – hak dine mandler…

 

Så er der serveret!

 

Velbekomme!

Kommentarer

  1. IDA pedersen

    Hvor mange pers er det til ?

    • 4-6 personer, men det rækker typisk længere end man tror, da folk typisk er spist godt og grundigt af, når desserten kommer på bordet.

  2. GloriaMama

    Vil ALDRIG anbefale at komme salt i grødrisene til Ris a la mande. Det er svært at dosere og kan hurtigt ødelægge smagen. Bvddrrr….

    • Hvis ikke en teskefuld, så en knivspids – ej, du bestemme naturligvis selv om du vil have salt i, det giver lige lidt smag og ekstra kant… men dit valg!

  3. Anders

    Hvor kan man købe kirsebær på denne årstid? Jeg syntes, jeg har ledt alle steder uden held.

  4. Allan

    Hvornår skal rørsukkeren tilsættes?

    • Bare samme tid som vaniliekornene, kan godt se det ikke står klart :)

  5. Allan

    Perfekt, det var også det jeg gjorde.. rigtig god jul og tak for en fantastisk hjemmeside 👍🏻

Smid en kommentar

Vi er taknemlige for din vurdering af opskriften: