Hjemmelavet rødkål à la Gastromand
Til min skræk opdagede jeg, at vi aldrig fik lukket den hellige julecirkel; langtidsstegt and, brunede kartofler, ande-jule-/brun sovs og rødkål! Hvis du lover at holde den for dig selv, skal du få min familieopskrift der har gået i arv lige siden rødkål var hvide.
Der er såden set ikke så meget at betænke sig på, men jeg vil godt garantere, at du aldrig ALDRIG går tilbage til den triste omgang rødkål, du finder i plastikspanden!
Rødkålen kan laves i forvejen og varmes op til servering. Og husk så, som med alt andet mad juleaften:
- Smag undervejs, så du er sikker på at få den ønskede konsistens – rødkål må gerne have lidt bid, hvis du spørger mig
- Smag til umiddelbart før servering
- Rødkål skal hverken serveres kold eller rygende varm, men lige midt imellem
Ingredienser
- 1 kg rødkål
- 1-2 æbler
- 2 dl lagereddike
- 5 spsk balsamicoeddike
- 150 g sukker
- 1 spsk Ribsgele
- 2 stjerneanis
- 2 lauerbær
- Lidt ingefær
- Lidt Allehånde
- Lidt andefedt - alternativt smør
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Snit rødkål i ca. 1/2 cm tykke strimler og skær æblerne i 1x1cm tern
- Varm andefedt i en stor tykbundet gryde
- Steg rødkål og æbler i andefedtet i ca. 5 min.
- Tilsæt resten af ingredienserne og lad det småsimre i ca. 20 min.
- Smag til med ribsgele, salt, peber og evt. mere sukker og eddike - rødkålen skal være sur/sød, let glinsende og stadig have lidt bid
- Fisk stjerneanis og lauerbær op og server!
Velbekomme og glædelig jul!
Stik os en kommentar-
Hvor lang tid kan det holde sig på køl ?
Jeg tænker at lave det i god tid, så man ikke står med det juleaften.-
Det kan holde sig i månedsvis. Det er både surt, salt og sødt, og det hæmmer bakterievæksten.
-
-
Jeg står og skal lave den. Hvad menes med 1/5 liter eddike? Skulle der stå 1/2 liter?
-
Samme spørgsmål som Pernille Kofod sidste år. 1/5 l..? Hvad menes der?
-
Skal allehånde stødes i morter?-
Det tror jeg. Jeg lavede det Mortens aften og det var umuligt at finde alle stykker allehånde bagefter. Så det havde været bedre hvis jeg havde pulveriseret det.
-
-
Hvilken slags eddike skal man bruge? -
Æh, ikke for at være på tværs, men du skriver 1/5 l eddike.
Er det 2 dl du mener? 🤔 -
De der æbler.. skal de rives og blandes i eller skærer man dem i store stykker og fisker dem op når man serverer rødkålen?
-
Katinka, æblestykkerne smelter efterhånden sammen med rødkålen så bare smid dem i som både. Jeg brugte balsamico, æblecider i stedet for eddike.
-
-
Bruger du frisk ingefær eller pulveriseret? Og er det laurbærblade eller bær? Tak :)
Comments