Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

Sensommermad: Hopballe Kylling, Svampe og Rosenkål…

Sensommermad: Hopballe Kylling, Svampe og Rosenkål…
Gastromand

Det lader til, at vi fortsat indimellem kan nyde lidt godt af de absolut sidste solstråler inden vi skifter til vintertid. Derfor ser vi faktisk ikke andre muligheder end at lave lidt flere indlæg om sensommermad. Sidste weekend stod den på øksekast og grill hos min svoger som fyldte år, men dagen efter hvor solen gjorde sit indtog blev der smidt en glad kylling i ovnen…

Hopballe Kylling...

Hopballe Kylling…

Det er faktisk lidt et mash-up fordi vi er så tæt på en afslutning af sensommeren. Derfor har jeg også smidt lidt danske svampe med, som jo nok hører lidt mere til efterår. Ellers står den på rosenkål, som er mulig at få lige nu. Hvis nu allerede nu tænker, at rosenkål er forfærdeligt så er det fordi, at du ligesom mig har fået dem, hvor de har været kogt alt for længe. Det betyder nemlig, at de får en lidt – ja lad os bare sige underligt duft. Men tilberedes de korrekt, så er det en skøn spise.

Ready to cut?

Ready to cut?

Lad os lige start med den “lille” Hopballe Kylling, som har levet (ganske vist kort) sit liv omkring Jelling, hvor den får lov at hygge med masser af plads indtil den dag, den må finde vej til fx dit eller mit middagsbord. Skagenfood har været så venlig at sende den i vores retning, så igen har jeg lavet mit bedste bud på en ret med noget tilhørende hvidvin (det begynder sgu at blive en tradition det her).

Vi har egentlig aldrig prædiket dyreetik og velfærd på Gastromand, da vi så det som en selvfølge, at I godt ved vi er nede med den slags. Så I slipper for videre tiltag. Der er i øvrigt godt med grønt med i denne opskrift men please dont judge us, i virkeligheden så vil vi hellere have en halvørn i rede med bjælker til, men det er ikke så godt til hvidvin…

Vi er jo ikke så meget for grønt på Gastromand, men nogle gange gør vi undtagelser...

Vi er jo ikke så meget for grønt på Gastromand, men nogle gange gør vi undtagelser…

 

Sensommermad: Hopballe Kylling, Svampe og Rosenkål...

Ingen vurderinger endnu
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Kylling

  • 1 stk. Hopballe Kylling eller anden glad fritgående/øko kylling
  • 400 gram rosenkål
  • 250 gram cherrytomat
  • 250 gram champion
  • 4 forårsløg
  • 2 rødløg
  • 2 citroner
  • Oliven olie
  • Et lille bund persille
  • 600 gram små kartofler

Heftig-hvidløgs-dyppe-mayo

  • 1 dl creme fraiche
  • 1 dl mayonaise - rør selv eller Hellmanns
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk knust chili
  • 1 tsk raps olie
  • Salt/peber

Sådan gør du

Kylling

  • Start med at partere kyllingen - bryst, lår, overlår, vinger - giv dem en god omgang salt og smør dem med lidt olie.
  • Smid det hele på nær bryst i en stor bradepande og i ovnen på 100 grader. Stil brysterne til side.
  • Rengør alle grøntsagerne og skær rosenkålen, tomater, rødløg og citron over i halve.
  • Varm en grillpande eller almindelig pande og steg rosenkål, rødløg i olie ved høj varme, giv det lidt salt og peber. Lad det stege i ca. 10 minutter.
  • Lad citronen stege hvor du lige maser den hård ned på grillpanden (antaget at du har en) så du får lavet lidt "sear marks".
  • Når de er færdige smider du dem i ovnen til kyllingen.
  • Kog kartoflerne til perfektion, masser af salt 7 minutter - sluk og lad dem trække.
  • Lad dem dampe af og steg dem langsomt på en pande med godt med oliven olie salt og peber til de er sprøde.
  • Imens laver du din heftige hvidløgs-dyppe-mayo.
  • Så er der på tide at få brysterne ind sammen med tomaterne og forårsløgene.
  • Smid det ind og skru op på 200 grader og giv det ca. 35-40 minutter. Vær sikker på din saltning er korrekt, og imens jeg lige husker det - vrid lige lidt peber ind over også.
  • Skær persillen fint og drys over.

Heftig-hvidløgs-dyppe-mayo

  • Knust hvidløgene i en presser og bland hele svineriet sammen, stil det på køl til du skal spise.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Hvis du har en grillpande, så brug den!

Hvis du har en grillpande, så brug den!

Halfway done...

Halfway done…

Nu var det jo søndag efter vi havde været til min svogers 28 års fødselsdag, hvor der blev smidt med økser, drukket øl, shots og grillet masser af ribeye og pølser. Min svoger havde købt 7,5 kg ribeye til 11 mand stærk – og nej der var ikke for meget.

 

Men en tur som denne kan jo godt give lidt ondt i hovedet dagen efter, så derfor lavede jeg lige en hvidløgs-mayonaise med et drys chili til de stegte kartofler. Tro mig – den holder!

Heftig-hvidløgs-dyppe-mayo!

Heftig-hvidløgs-dyppe-mayo!

Dig in!

Dig in!

Også god imod tømmermænd...

Også god imod tømmermænd…

 

The Wines…

Nyd det grønne græs så længe det varer...

Nyd det grønne græs så længe det varer…

Nå ja, hele ideen var jo netop, at vi skulle have en undskyldning for at hælde noget dejligt kølig hvidvin ned. Philipson havde igen leveret og jeg havde valgt et par gode bud. Egentlig blev den ene faktisk lidt som en starter, da vi fik uventede gæster – så Bernard Fleuriet et Fils fra Loire på Sauvignon Blanc blev åbnet op og drukket inden vi nåede til kyllingen Prisen ligger på 139,95 ved 12 stk., hvilket er ganske rimeligt – jeg ville nok bruge den som en velkomst eller “det-er-fredag-aften-og-vi-skal-hygge-vin”. Umiddelbart tror jeg nemlig ikke de søde noter af vanilje, pære og hyldeblomst og faktisk også en god syre, havde været de bedste til kyllingen.

Bare fordi det bliver efterår betyder det jo ikke, at vi holder igen med hvidvin vel?

Bare fordi det bliver efterår betyder det jo ikke, at vi holder igen med hvidvin vel?

Det var vores Bourgogne fra Henri Boillet derimod som havde den her kendte “smør-agtige” fylde og duft disse vine kan have – dejlig vin, som med sin fylde var god til den glade kylling. Du betaler som altid lidt for navnet, når vi har Bourgogne-vin, denne er ingen undtagelse, 199,95,- ved køb af 12 stk. Men så får du også en god vin for fornuftige penge

Henri Boillot... Vores vin til kyllingen...

Henri Boillot… Vores vin til kyllingen…

Nå nu må vi ikke glemme kyllingen. Saften og kraft fra kyllingen blander sig med saften fra grøntsagerne og det hele får bare det her “stempel” af kylle, som smager skønt. Brystet bliver saftigt og resten gennemstegt som det skal når du lige deler det op. Nu skal der jo ikke gå for meget reklamesnak i den, men 319 kr. for to kyllinger på over 2 kg af den her kvalitet er faktisk ikke dyrt. Fakta er bare at kylling er en dyr spise hvilket kan være svært at se, når de sælges for sølle 50 kr. i diverse supermarkeder.

Glad kylling med grønt...

Glad kylling med grønt…

Hvad er det bedste ved sensommeren for dig? 

 

 

 

Stik os en kommentar

Comments

  1. Fynboen

    Er det bare mig eller mangler der lidt crunch i forhold til de ingredienser. Jeg tænker lidt hakkede nødder, f.eks. mandler eller hasselnødder.

    • Du forstår også at tune en opskrift – men jo det kunne faktisk være godt – du kunne langstidbage nogle mandler eller hasselnødder i 2 timer ved 125 grader – chop em up og så over! Godt tænkt!

Submit a Comment

Opskrift Vurdering