Gastromands vegetarbøf: Det tætteste du kommer på the real thing
Meatfree Monday er åbenbart en ting og en tilfældig mandag ramte det mig så mens jeg stod med paraderne helt nede under gulvbræderne!
Den nemme løsning ville naturligvis være at lave en grøntsagsbøf til kæresten og en RIGTIG bøf til mig selv, men det er der jo ikke meget udfordring i, vel? Nej målet har, over et par gange nu, været at forsøge at lave en grøntsagsbøf, der i en burger, kommer så tæt på the real deal, som muligt – uden brug af grøntsagsfars/køderstatning, that is.
Efter en række forsøg, kan jeg konstatere, at vi står overfor en række udfordringer, når vi snakker vegetarbøffer:
1. Umami-smagen!
2. Udseende
3. Sprød skorpe
4. Konsistens/bid
Lad os lige starte med at slå en ting fast: Du skal ikke bekymre dig om mørhed, når vi snakker grøntsagsbøffer;)
Din helt store udfordring, i bestræbelserne på at kreere en bøf, der minder om en rigtig god hakkebøf er selvfølgelig kødsmagen, derfor skal du have fat i et sandt batteri af umamismagsgivere, men så får du altså også et toplækkert resultat!
Ingredienser
- 400 g sweet potatos/søde kartofler
- 1 dåse kikærter
- 200 g champignon
- 100 g rødbede
- 50 g parmesan
- 1 æg
- 3 spsk. havregryn
- 1 lille dåse tomatpure
- 1 spsk. HP eller engelsk sauce
- 1 tsk. soya
- 3 spsk. olivenolie
- 1 lille løg
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. barbecue krydderi – alternativt røget paprika spidskommen og lidt chili
- 1 tsk. løgpulver
- 1 spsk hvedemel
- Friskkværnet peber
- Lidt salt – husk at parmesan og soya også salter
- Olie til stegning
Sådan gør du
- Riv sweet potatoes og rødbede
- Hak champignon fint
- Blend kikærter groft
- Varm et par spsk. olie op på en pande
- Steg champignon, sweet potatoes og rødbede ved 2/3 varme i 10-15 min. - det er vigtigt at væsken steges væk
- Tilsæt de blendede kikærter og havregryn og steg yderligere 5 min.
- Flyt fra panden til en skål
- Bland med resten af ingredienserne undtagen æg
- Smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber
- Når du synes, at ”farsen” har den rette saltbalance, rører du ægget i
- Lad farsen hvile i 30-60 min.
- Test "farsen" ved at stege en lille bøf - smag evt. farsen til, hvis der er brug for det
- Form 4-8 bøffer alt efter hvilken størrelse der passer med din burgerbole
- Varm en pande op med rigeligt olie.
- Steg bøfferne 5-10 min. på hver side
- Du kan også vælge at grille dine bøffer 5 min. på hver side ved 225 grader og grill i ovnen
- Afslut med et par skiver ost på hver bøf
- Har du en creme brulee brænder, giver du lige osten et skud varme;)
Server bøffen med pomfritter af søde kartofler eller triple cooked fries og en god hjemmelavet bearnaise eller smid den i hjemmelavet burgerbolle og du har den perfekte vegetarburger!
Hvad siger du, skal vi kaste os ud i flere kødfrie eksperimenter? Og hvad gør du selv?!
Stik os en kommentar-
Opskriften er IKKE vegetarisk. Parmasan laves kun med animalsk osteløbe, dvs. koen skal dø, for at lave Parmasan. -
Jeg vil foreslå at bruge rå kikærter i stedet for kogte de kal dog altid trække i vand 12-18 timer. Rå kikærter giver bid, hvilket ovenstående opskrift ikke lever op til. Desuden bliver opskriften for sød. Så balancen mellem søde kartofler kan opvejes ved at bruge 200 g quinoa i steder for 200 g af de søde kartofler
-
Der står ikke æg i ingredientslisten – dermed står der heller ikke hvor mange – jeg forventer et enkelt. De søde kartofler skal åbenbart rives to gange – til gengæld står der ikke rigtig noget om hvad man skal gøre med den revne rødbede.Fejlene i denne opskrift – og alle de ubesvarede kommentarer –
giver et sindsygt dårligt indtryk af “Gastromand” -
Jeg prøvede at lave vegetarbøffer hvor jeg kombinerede et par stykker jeg fandt på nettet.
Det det jeg kavde var sådan her:
400 gr. fintrevne grøntsager, ca. halvdelen var knoldselleri, resten gulerod, pastinak, lidt kartoffel og jordskokke.
2 dl rasp eller mel. Jeg blandede hvid hvedemel, havregryn, rasp og linsemel.
2 æg.
Salt, pepper og krydder efter valg.
Bland det, lade det stå halv time, lav 4 bøffer.
Smagte udemærket men manglede noget umami. Vil prøve at flette ingredienserne ind som Gastromand bruger. -
Mangelfuld opskrift-
Der står æg i beskrivelsen, man ikke i opskriften. Hvor mange æg skal der i?
-
-
Æg æg? Hvor mange skal spørge, før du retter det? Tror ikke jeg gider prøve din opskrift alligevel. Vild reklame for dine bøffer, bliver til tomme ord, når man læser er halvt års kommentarer til opskriften.
-
Der står stadigvæk sweet potatoes 2x og der står ikke hvad der skal ske med rødbederne.
Æg mangler også i ingredientslisten.
Mvh
Dj -
Nu er det 2. gang vi prøver at lave dem, og det er gået galt begge gange!!Opnår overhovedet ikke det der står i opskriften efter 5 min grill på hver side!!Der må være noget du har glemt i opskriften, de er bløde som smør!!
Kommentarer