Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. april 2025

Scroll to top

Top

86 kommentarer

Rødvinsbraiserede svinekæber – mere mørt bliver det ikke!

Rødvinsbraiserede svinekæber – mere mørt bliver det ikke!
Gastromand
Mørt og lækkert!

Første gang jeg spiste svinekæber, var jeg så fordomsfuld som nogen kan være det. Alene navnet var nok til, at jeg ikke ville smage! Nu er det ganske vist mange år siden – og jeg er blevet ældre og mere vis – derfor forstår jeg i dag, hvilken gudespise det er!

Husk rigeligt med rødvin hertil…

Det er tæt på den perfekt vinterret, og bedre simremad får du næppe. Det eneste der reelt irriterer mig lidt er prisen på svinekæber, som ligger på ca. 100 kr. for et kilo og der skal altså pudses en del fra. Det er reelt affald, som ikke sælges, og burde jo koste langt mindre. Men efter flere store restauranter har taget denne spise til sig, så er priserne altså desværre steget en del. Mange slagtere kan ikke skaffe det, men ellers har de det. Hvis du som mig bor tæt på en virkelig god slagter, så har de dem også ferske.

Forskellen på de afpudsede og ikke afpudsede kæber…

Rødvinsbraiserede svinekæber

Mørt og lækkert!
4.19 fra 168 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Ret: Simremad
Køkken: Dansk
Servings: 4
Author: Gastromand.dk

Ingredienser

Svinekæber

  • 16 svinekæber
  • 400 gram god tørsaltet bacon - du finder det hos din slagter
  • ½ liter god rødvin - nej ikke din bedste Bourgogne men heller ikke kartonvin - noget midt imellem
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 3 blegselleri
  • 4 stk. laurbærbladet
  • 1 stk. stjerne anis
  • 1 bundt timian
  • 6-10 peberkorn
  • Smør
  • Salt

Groft Sellerimos

  • ½ knoldselleri
  • ½ liter sødmælk
  • Smør til du skammer dig
  • Salt peber og revet muskat

Sådan gør du

Svinekæber

  • Start med at pudse svinekæberne og gnid dem med salt – gerne 6-12 timer før tilberedning.
  • Rengør og skær alle grøntsager ud i passende stykker
  • Find nu en stor pande ller grydesom kan tåle at komme i ovnen
  • Skær dit bacon ud og svits det på pandne til det er gyldent
  • Fisk bacon op af panden og stil til side
  • Tilsæt en klat smør og brun svinekæberne hårdt af
  • Tilsæt nu grøntsagerne og krydderurterne
  • Når grøntsagerne er brunet af tilsætter du bacon igen sammen med rødvin
  • Læg låg på (alternativt kan du bruge staniol) og stil panden i ovnen ved 140 grader i 3 timer - eller til kæberne er møre som bare fanden

Grov Sellerimos

  • Knoldselleri skrælles og skæres i grove tern
  • Smelt lidt smør i en gryde - med plads til selleri og mælk
  • Tilsæt selleristykkerne og lad dem sautere et par minutter i smørret - uden de bliver rigtig brune
  • Hæld sødmælk over så det dækker
  • Skru ned på ca. ⅓ varme og lad det simre let i 30 minutter, eller indtil selleristykkerne er møre
  • Si mælk fra i en skål
  • Mos selleri med rigeligt smør - det er helt okay, at der er nogle klumper - faktisk er det meningen
  • Smag til med salt, peber og revet muskat
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Klar til adskillige timer i ovnen…

Klar til at lave mos…

Denne ret er helt og aldeles perfekt til vinteraftenen, og perfekt til et godt glas vintervin. Nogle af jer har nok lagt mærke til, at jeg er begyndt at skrive lidt mere om italiensk vin end før. Det skyldes kort sagt, at jeg er blevet ældre og begynder at forstå druerne, områderne og ikke mindst deres udtryk. Derudover skyldes det faktisk også, at jeg nok aldrig har investeret nok i Italien som et vinland.

Klassisk Italien…

Lad os komme tilbage til maden. Noget af det som giver en utrolig god smag her er et godt stykke kvalitetsbacon fra din slagter. Vælg en tørsaltet af slagsen og gå ikke på kompromis med kvaliteten. Selv om prisen er lidt høj, så husk at det ikke har ret meget væske, altså får du et bedre og mere rent stykke kød.

Brug en god tørsaltet bacon fra din slagter…

Saltet flæsk…

Den lille kasserolle fra Fiskars klarede opgaven helt fint…

Klar til adskillige timer i ovnen…

Du kan også sagtens bruge en god mørk øl til at brassiere i. Det give en lidt anden smag og lidt mere krydret udtryk. Begge dele fungerer dog glimrende.

Det er næsten umuligt at ødelægge denne ret, reelt kan den få en time for meget uden at der sker noget…

Perfekt simreret færdig og klar…

Velbekomme…

Nu hvor sneen vælter ned er et helt oplagt, at lave denne ret.

Hvad er din yndlingssimreret? 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tine

    Kan man lave det i en gryde. Der ikke skal i ovnen ?

  2. Malene Bernardi

    Hej
    Er igang med denne skønne ret, men hr lige læst, at gryden skal i ovnen. 🙈kan jeg ikke lade det simre i tre timer på komfuret??
    Hilsen malene

  3. Bettina Rørbæk

    Jeg skal prøve at lave den lækre opskrift skal der ikke anden væske i end rødvin ? På forhånd tak 😃

  4. Hemrik Hebsgaard

    Gastromand
    You Are a genius.
    Selv de små piger spiser kød som skovarbejdere.

  5. Frederik P

    Kan det passe at det eneste væske der bliver tilsat er rødvin? dvs. at kæberne ikke bliver dækket af vaske når de går i ovnen.
    Tilsætter du slet ikke noget fond?

  6. Dorthe

    Kan man lade retten simre i gryden i stedet? Når man ikke har en gryde der kan gå i ovnen

  7. René

    Kan man sætte den i oven om morgen ved en lavere temperatur? I så fald hvilken temperatur hvis den skal står 7-8 timer?

  8. Lars Thielsen

    5 stars
    Spørgsmålk: Hvis man ikke har en gryde der kan gå i ovnen. Kan man så hælde det i en stegeso og sætte den i ovnen med låg på?

    • Nicole Grøndahl Skriver

      Jeg laver altid min ret i stegeso og det bliver tonsemørt👍🏼

  9. Ellen Rasmussen

    5 stars
    Hejsa.
    Kan jeg erstatte blegselleri med noget andet. Har en bekendt som ikke er vild med smagen af blegselleri ??
    Eller en super lækker opskrift som jeg bruger året rundt.

  10. Line

    5 stars
    Vildt lækker og nem opskrift

  11. Kenneth Rosenkilde

    5 stars
    Så fik jeg prøvet opskriften. Hold nu op, det blev godt. Selv den bedre halvdel, der mente hun ikke kunne lide svinekæber, var vild med retten :-)

  12. Har retten i ovnen nu men sovsen ser meget tynd ud. Har du jævnet eller kogt den ind? Jeg har bare tilsat rødvin som skrevet.

    • Kenneth Rosenkilde

      Hej Anja,

      Da jeg hældte vinen ved, kogte jeg den lidt af, så alkoholen dunster lidt af.

      Efter den havde været en tur i ovnen, var væden ret tynd, så jeg valgte at jævne den lidt. Det fungerede meget godt :-)

      • Dennis

        Grisekæber er fantastiske, uanset om det er med en mørk øl eller rødvin, personligt foretrækker jeg dog også rødvin og faldte over denne, da jeg søgte efter lidt ny inspiration.

        Hvad angår min favorit simreret, så er der intet der slår klassikeren kalveskank esterhazy :-)

  13. Pierre Galuszka

    Hej igen.
    Ups. Ser lige at bladselleri og blegselleri er det samme, blot med forskellige dyrkningsmetoder. ;-)

  14. Pierre Galuszka

    Hej Gastromand.
    Super lækker opskrift, men er det ikke bladselleri du mener i opskriften?
    Efter billedet at dømme?
    Må sige jeg har nydt rigtig godt af andre af dine fantastisk lækre opskrifter.

  15. Hanne Nørby

    Hvor meget vil du justere tiden, hvis man som jeg har skåret kæberne i tern😫
    Obs bør læse opskriften INDEN du går i gang.

  16. Sara

    5 stars
    Fantastisk opskrift! Og ikke kun opskriften…. Jeg er stor fan af Gastromand.
    Dertil skal det siges, at jeg tidligere har lavet braiserede svinekæber med mørk øl i stedet for rødvin, men må altså sande, at denne opskrift har overtaget pladsen som min go to!

  17. Åse Kroer Kruse

    Lyder lækkert og vil gerne prøve at lave denne ret, men kan den med fordel laves dagen før da den skal bruges som gæstemiddag til 8 pers.?

  18. Pelle

    5 stars
    En million stjerner.
    Når der bliver sagt grønsager, så put alt i. Sovs er det stas der er tilbage efter købet er taget ud – du kan smide fløde i, men der er ingen grund.
    Fyr den af, det er max lækkert.
    Glhf.

  19. Mj

    Der står ingen vejledning på saucen eller hvornår vinen skal bruges?

    • 5 stars
      Tak for feedbacken MJ. Det er nu gjort tydeligere.

  20. Karina nygaard

    Lidt forvirret omkring pure , skal det tages fra det til mos ?

Smid en kommentar

4.19 from 168 votes (150 ratings without comment)

Opskrift Vurdering