Perfekt julesovs – uden stress
Jeg erindrer at have sagt det en del gange, men det skader nok ikke med lidt gentagelse: Min gamle far var virkelig god i et køkken! I hans tidlige år var han rent faktisk skibskok og havde lært skidtet på den “oldschool” måde, hvor man skulle lave mad med smag. Hvis ikke, blev kaptajnen sur og så fik man satme bank…eller noget i den stil, i hvert fald.
Han mestrede alle de gode gamle traditionelle danske retter og kunne i løbet af få minutter, få udbrændte pandesnask fra frikadeller, til at være en velsmagende brun pandesovs – sådan noget som jeg aldrig rigtig helt har mestret – før nu!
Nu er det så ikke helt pandesovs det drejer sig om hér. Til gengæld er det julesovsen og da vi for tredje år i træk skal holde jul for hele familien, har jeg brugte adskillige timer i løbet af året på at ramme den perfekte julesovs, som passer fantastisk til både en langtidsstegt flæskesteg og en lækker andesteg. Så her kommer en skudsikker opskrift til jer, som med fordel kan laves nogle dage før og dermed lette presset den 24. december.
Læs også Langtidsstegt and

Ingredienser
- 10 kyllingevinger/lår gerne økologiske eller fritgående hvis du kan skaffe det
- 3 store gulerødder
- 2 store løg
- 3 stængler blegselleri
- Et lille stykke tørsaltet bacon
- 5 laurbær
- 1 kvist rosmarin
- 2 stjerneanis
- 10 stk. Nelliker
- 1 velvoksent glas rødvin eller portvin
- 1 liter vand
- 1 spsk. Ribsgele
- Salt/peber
- 50 g Smør
- 2 spsk. Hvedemel
- Ekstra kraft fra kalkun/and/flæskesteg/gås
Sådan gør du
Dagen før
- Rengør alle dine grøntsager og skær dem ud i grove stykker.
- Hvis du bruger kyllingelår, så giv dem et bask på benet med den "ryggen" af en tung kniv eller en kødøkse hvis du har sådan en. Vi er interesseret i at få en masse smag og kraft fra benet med ud.
- Smid bacon, grøntsager og krydderier i en bradepande
- Bank det i ovnen ved 200 grader i 1-1,5 timer - tilsæt vand og rødvin ca. halvejs
- Så tager du hele molevitten ud. Hvis du som jeg har bradepander som kan gå på komfuret, så kan du med fordel bare smide den op og skrue godt op. Ellers må det op i en gryde.
- Mos det hele grundigt, så vi får smagen godt ud.
- Så skal det gennem en si (evt. med et klæde), hvor du igen moser godt i det, for at få alt smagen med ud.
- Nu har du din grundsovs, som du meget let kan arbejde videre med.
På dagen/aftenen
- Om du laver flæskesteg, andesteg eller noget tredje, bør du have en bradepande med grøntsager og væske under stegen for at opsamle ekstra smag til din julesovs.
- Alt den kraft fra anden skummes grundigt for fedt og tilføres til vores grundsovs. Gem det dyrebare fedt - for guds skyld!
- Lav nu en opbagt sovs ved at smelte smør og tilsætte mel og lade det riste godt igennem indtil det har taget farve.
- Pisk din fond sammen med "melbollen"
- Giv evt. sovsen et skud fløde.
- Til sidst smager du til med salt og peber og justerer evt. med lidt citron, ribsgele og så er din fantstiske julesovs klar!
Nu skulle jeg jo være rigtig Gastromand og give lårene et ordentlig bask med mine nye knive, som ganske vidst bare var nogle Rosendahl. Ikke desto mindre var det ikke planen, at bladdet skulle smadres efter blot en times arbejde – men konklusionen er, at du nok skal bruge knivryggen…og nok helst ikke din yndlingskniv.
Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at du kan lave den op til 3-4 dage før juleaften og bare have den på køl indtil den store aften. En ganske skudsikker plan og mere eller mindre en garanti for, at du får en lækker sovs juleaften. Det bedste er, at du kan smide det kulør og de bouillon-terninger langt væk, hvilket du naturligvis husker at understrege overfor gæsterne ikke?
Hvordan ser din sovs ud juleaften??
Stik os en kommentar-
Hej Familiefaren,Mange tak for opskrift! Jeg er i gang nu. Når jeg tager indholdet fra bradepanden ud af ovnen og over i min gryde, skal jeg så skrabe alt fra bradepanden med? Også det, der er blevet (lidt) sort?
Tusind tak for svar
Linn
-
Jeg fandt ud af det:)
-
Dejligt Linn – beklager det sene svar! Det er tryk på!
-
-
-
Hej Gastromænd m.fl.
Jeg prøvede at lave denne sovs sidste ord og det gik lidt galt – da det der med at skumme fedtet ikke helt var gået ind på lystavlen, så alt andet end fedtet kom i sovsen til at starte med :(
Men jeg vil forsøge at kaste mig ud i det igen, vi har dog delt opgaverne imellem os. Så Svigerfar laver ænder og jeg laver resten :-) Flæskesteg på grill og julemedister på panden/grillen – og så nogle tripple cooked fries til os der ikke er så vilde med hverken brune eller hvide kartofler.
Mit spørgsmål er egentlig, kan jeg få smag til sovsen på andre måder end at få svigerfar til at skumme fedtet fra?
Mulighederne er mange – skal jeg tage fedt fra flæskesteg og lave den i ovnen? Skal jeg lave en and og bruge det for at fryse den ned?
Hvad tænker I?
-
Hej Lasse – dette er jo ment som en grundsovs, hvor du bygger videre fra fx din andesovs. Jeg går udfra du har indmad og grøntsager under fx din and ikke? Der kommer jo en masse kraft fra anden (og fedt) ned i – det er det du kan koge af med noget vand og lave en ekstra sovs, som du så samler med denne… Giver det mening?
PS: Fedt med Triple Cooked til juleaften!
-
Tak for svaret. Jeg er sgu ikke helt sikker på at det giver 100% mening.
Er det fedtet fra anden, resten eller begge dele man skal bruge?
Eller skal man nærmest lave en sovs af det hele og så blot øge mængden ved brug af grundsovsen?
-
Fedtet skal du have fra Lasse – det er alt det andet du skal bruge og ja helt korrekt at du laver en sovs (uden fedt) og så øger med grundsovsen…
-
-
-
Hejsa!!
Skal holde jul for første gang med and, flæskesteg og hele molevitten.
Flæskestegen blir grillet og anden langtids steger jeg.
Nu er jeg bare lidt forvirret?
Sovsen….. jeg vil lave grundsovsen nogle dage i forvejen, men skal jeg så stadig ha et fad med grønsager under anden og hvad skal jeg så gøre?
Det er da altså lidt forvirrende så alt der kan være klar på forhånd tager jeg imod med åbne arme…
God jul -
Hvad med sovs’en skal den jævnes?
-
Hej Sebastian – den skal bare have tid – hvis du ikke mener den tykner så bruger du noget mel eller brun sovsejævner, men det burde ikke være nødvendig – kog den ind! Vi bruger heller ikke kulør her :-)
-
-
perfekt med en sovs ugen inden jul. Jeg har en and på 3 kg, som jeg er ved at tø op, udelukkende til at lave sovs af. Kan jeg få smag nok i sovsen, eller skal jeg skaffe noget indmad og stege med ? Vi skal have andebryster og flæskesteg, hvor længe skal anderbryster have ? vil finde nogle danske øko. andebryster, kan slet ikke med den franske and. Tak for dejlig sovs. Jeg har ikke prøvet denne før.
-
Hej Lotte – jo mere indmad og den slags jo bedre andrebryster – går ud fra at de er frie fra anden ikke? Jeg vil gøre således:
Steg dem ved mellemlav varme i 20 minutter på skinsiden. Her vil vi gerne have fedtet smelter langtsom af – Vend det om og steg det 10 minutter på kødsiden. Lad det hvile 10 minutter inden servering. Det burde fungere!
-
-
Hej ? Jeg vil gerne lave denne sovs juleaften og regner med at lave jeres langtidsstegte and dertil, sammen med en flæskesteg. Men…..sovsen i de 2 opskrifter er jo ikke helt ens? Er det fordi sovsen i opskriften med den langtidsstegte and, er bedre til and og den anden opskrift kan bruges sådan lidt mere allround?
Jeg vil lave grundsovsen i forvejen, og tænker så, at det ikke er nødvendig at ligge grøntsager under anden, når den skal steges. Eller hvad? Grøntsagerne skal vel kun under anden, hvis man laver and og sovs på samme tid?
Til sidst, kernetemperatur i en and? Når man googler, kommer der tit delte meninger, så nu nøjes jeg med at spørge her ?
På forhånd tak ?-
Hej Laila – opskriften her er en grundsovs og kan bruges til alt – så hvis du fx laver and – så bruger du det indkogte fra anden hertil…
Jeg synes lige så godt du kan lægge grøntsager under anden, det giver lidt mere – 75 grader skal vi gerne ramme :-)
God fornøjelse!
-
-
Hva gør du med stjerneanissen?
-
Hej Martin – den skal bare med i ovnen med grøntsagerne :-)
-
-
Hold nu kæft lavede denne sovs sidste jul ??? den bedste sove jeg har smagt det samme sagde min mand . Nu det jo snart jul igen og jep denne skal selvfølgelig laved igen , håber jeg slipper lige så godt fra den i år som sidste år ..
TAK FOR DENNE OPSKRIFT ??-
Hej Helle – tusind tak – dejligt med den slags kommentarer! God dag herfra os alle på Gastromand!
-
-
Hvor lang tid i forvejen vil du mene, at jeg kan lave fond, hvis jeg skummer fedtet fra og fryser selve fonden? Ville jeg kunne lave den nu, og så bare tage den op lille juleaften?
-
Hej Tanja – jeg ville sige en 2-3 uger – Max 4 uger… Men det er mest en mavefornemmelse, hvis du står i en situation hvor det ikke er muligt at få klaret før, så ville jeg gøre det nu…
-
-
Fantastisk med denne opskrift og noget nær den jeg har benyttet i et par år.
Da jeg plejer at partere anden 2 dage i forvejen og tilberede brystet sous vide og lårene confit, benytter jeg vinger og skrog til min sopvs og supplere med et par kyllingevinger og efter det har været i ovnen får det en tur i trykkogeren i 2 timer.
Det er vildt dejligt ikke at have sovsen at stresse over når det hele skal spille d. 24
-
Hold da op Rasmus – det er da True Gastromand som taler her! Fedt – faktisk tager du lige opskriften til at højere niveau! Godt gået!
-
Hej Tolsgaard,
Først og fremmest skal du slet ikke undskyld – alle må spørge, skrive og gerne flere gange! Nogle gange sjusker jeg nemlig også lidt – så det er helt okay!
Det du beskriver der er helt perfekt og du er slet ikke galt på den! Du får en helt fantastisk sovs hvis du gør som du selv beskriver – god fornøjelse!
-
Hej igen – er enkelt stykke sker der ikke noget ved 😊
-
-
-
Jeg bliver nødtil lige at spørger for at være 100% sikker. Er det 200 g. Og på varmluft??? Eller 200g på oven/under varme???
-
Hej Mette – almindelig :-)
-
-
Vil bruge 3 andelår (Ca 250 g pr stk.) i stedet for kyllingevinger. Hvor lang tid skal de ha’?
-
Hej Gitte – Jeg vil give dem samme tid!
-
-
Jeg holder mig til en mørk fond jævnet med en mørk roux. Smagen justeres med gastrik… Det er min perfekte julesovs :-)-
Heller ikke dumt Rasmus – men mangler den ikke et “Ande-stempel” eller “gåse-stempel” så? Men du mener måske fond netop derfra?
-
-
Hej igen :)
Nu skal jeg altså igang med denne her sauce.. Men det har ikke været til at opdrive salvie nogle steder .. Er det meget vigtigt? :)-
Nej :-) Jeg lavede uden igår, havde selv samme problem!
-
-
Hej :-)
Når du skriver, at der under anden skal ligge grønsager osv. Hvad mener du så? Hvilke og hvor store mængder?På forhold tak!
Kh Carla
-
Hej Carla,
Det er hvis du fx laver and, så gør man typisk det, at man lægger grøntsager – 5 gulerødder, 2 løg, 1 pore, 2 stængler blegselleri, lidt hvidløg under anden så fedtet fra anden drypper ned og giver smag… http://gastromand.dk/opskrift-langtidsstegt-helstegt-and/ denne opskrift svarer måske på dine spørgsmål!
-
-
Nu står jeg og skal til at prøve dette mirakel…. Det skal i ovnen nu men jeg mangler et par detaljer i opskriften. Er det 1 stykke bacon og røgsalt med i ovnen, alternativt 3 stykker bacon?
Hvor kommer stjerneanisen ind?-
Hej Thomas – Stjerneanis skal med kylling og grøntsager ind – og ja, 3 stykker bacon ville være fint hvis du ikke lige har røgsalt!
-
Ok, det fangede jeg ikke af opskriften. Det bliver uden i år. Synes ikke min grundsovs er så mørk og tyk som på billedet…. Bliver spændende at se hvor det ender. Tak for svar.
-
Selv tak – håber det bliver godt!
-
-
-
Hej jeg ville vide om kunne erstatte rødvin med rødvinseddike og noget vand da der er igen i husstanden der drikker rødvin??-
Hej Kevin – bum bum bum – ja det kunne du nok godt – men du kan ikke smide samme mængde eddike i som vin, det duer ikke – så du må undlade vinen, ellers så skal du investere i en billig rødvin af slagsen, og så laver du gløgg af resten :-) Det giver jo noget dybde i smagen! Alternativt gør du det, at du laver en gastik – 1 dl. eddike 1 dl soya og 50 gram sukker – kog det sammen til det er som sirup – brug det til at regulere med og så drop rødvinen. Du skal bruges denne sirup til sidst, når sovsen er færdig – giver det mening?
-
Jo det giver fint mening tak:). Jeg to dog et vin glas og puttede lidt over 1/3 rødvinsedike og resten blev blot vand, test smagning viste igen overdreven sur-hed. Et tip vis man ikke kan finde kun under lår eller vinger, så kan man blot tage den trofaste fjerkærsaks frem og klippe over lår i 1/4 det virker ligeså fint :D -
Ellers virker en god kødøkse også Kevin :-) Godt det virkede for dig!
-
-
-
Jeg forstår ikke hvordan du undgår at alt bliver branket og sort. Jeg har fulgt opskriften og sat ovnen på 185 varmluft, men det eneste der ikke er sort er kyllingelårene.
Jeg er lidt usikker på om jeg kan gå videre med kogningen, når det er så branket ?-
Har lige lavet den i dag, og intet af mit er blevet direkte “brændt” i ovnen, men brugte bestemt heller ikke varmluft.
Den sidder lige i skabet og nu glæder jeg mig bare endnu mere til juleaften! ;)-
Perfekt Bo – Keld jeg har svaret dig nedenstående – håber du kan redde den!
-
-
Hej Keld – det må være en voldsomt ovn du har? Jeg lavede det igår og satte den på 200 grader varmluft ved en fejl, efter en times tid var kyllingen sprød og grøntsagerne havde taget farve, men de var ikke branket til? Men så må du over på almindelig ovn – det er mit bedste bud eller justere temperaturen… Men medmindre det er total sort, så kan du godt bruge det – juster evt. med noget rødvin – dobbelt up, så burde det går helt fint!
-
-
Jeg skal bare lige være helt sikker, kan jeg lave denne her sovs i idag/ imorgen double up også dele det i to også bare tilføje andesky i den ene og flæskestegsky i den anden og bum jeg har forskellige sovse til det forskellige kød juleaften?-
Hej Karen! Beklager det sene svar – var selv igang med sovsen igår – nemlig det er præcis hensigten!
-









Kommentarer