Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

162 kommentarer

Nem hjemmelavet Coleslaw – den eneste opskrift du behøver!

Nem hjemmelavet Coleslaw – den eneste opskrift du behøver!
Webmasteren
Nem hjemmelavet Coleslaw - den eneste opskrift du behøver!

Coleslaw er guds gave til grillmaden! Og lavet med lidt kærlighed er det den perfekte følgesvend til al slags grillmad, som eksempelvis porchetta, spareribseller naturligvis i en Pulled Pork Burger!

Jeg har ikke altid være fan af Coleslaw, men denne udgave har den perfekte balance mellem det syrlige og det søde, det sprøde og det cremede.

Resultatet får altid store roser med på vejen, når den finder vej til grillaftener med venner og familie!

Og hvis du ikke tror mig, så læs et par af de mere end 100 kommentarer:)

Prøv den og fortæl os endelig, hvad du synes om resultatet i en kommentar eller på SoMe.

Hjemmelavet Coleslaw

Nem hjemmelavet Coleslaw – den eneste opskrift du behøver!
4.18 fra 186 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 8
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 1 Lille hvidkålshoved Prøv også med spidskål eller rødkål
  • 4-6 Gulerødder Alt efter størrelse

Marinade

  • 2 spsk. Sød sennep (fx "French") – alternativt dijonsennep blandet med lidt honning eller sukker
  • 1 dl Æblecidereddike – andre eddiker kan naturligvis bruges
  • 2 tsk Salt Du kan med fordel bruge urte- eller sellerisalt
  • 2 spsk. Sukker
  • 1 tsk. Stødt spidskommen
  • Friskkværnet peber

Coleslaw dressing

  • 2 dl Creme fraiche Jeg brugte 18%, men er du en rigtig gris, vælger du naturligvis 38%
  • dl Hjemmelavet mayonaise Hellmanns mayo fungerer også fremragende
  • 2-3 tsk. Sukker
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Snit hvidkålen fint
  • Riv gulerødder på et rivejern
  • Bland kål og gulerod sammen.
  • Rør marinaden sammen
  • Bland kål og gulerødder i marinaden – jeg brugte en stor plastikpose
  • Lad det trække i minimum 60 min. I køleskabet
  • Rør coleslaw-dressingen af ingredienserne – smagen skal naturligvis være let sødlig
  • Hæld al marinaden fra kålblandingen
  • Kom kålblandingen i coleslaw-dressingen og vend det hele rundt, umiddelbart før servering.

Video

Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Hvilke retter passer Coleslaw godt til?

Helt klart Pulled Pork Burgere, men den er også rigtig god til mange andre grill-retter, særligt passer coleslaw godt til svin.

Er Coleslaw usundt?

Coleslaw er primært kål og gulerødder, hvor det er marinaden som gør den mindre fedtfattigt. Men du kan nemt lave en god, sund og fedtfattig Coleslaw.

Hvilke grøntsager er der i Coleslaw?

Typisk er det gulerødder og hvidkål. Hvidkålen kan dog erstattes af spidskål eller rødkål.

Prøv den til flere suveræne grillopskrifter fx de suveræne hjemmelavede spareribs eller nyklassikeren grillet, farseret (indbagt) blomkål det vil du ikke fortryde! Alternativt kan du også forsøge dig med Spidskål à la coleslaw

Velbekomme! Hvordan foretrækker du din Coleslaw?!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tak for en super opskrift. Den smager bare super.. Er blevet lavet en del efterhånden. Jeg tilsætter dog en lille smule æbleglaze til marinaden. Det giver lige lidt ekstra :-)

  2. Lotte

    Bedste coleslaw ever!!! – er normalt heller ikke meget for den fedtet-sødlige “salat”, men den her variant hitter stort :-)

  3. diana

    Den er suuuper lækker

  4. Hanne Steen

    Hvorfor blev min så VÅD, hvad gjorde jeg forkert ??

    • Thorbjørn

      Du har nok glemt at hælde marinaden fra. (Trin 8.)

      • John Bobsen

        5 stars
        som man siger…

      • Jaev

        Lol

  5. Gitte Nielsen

    Wau det lyder for lækkert det vil jeg da prøve.

  6. Er det no go at bruge lagereddike?

    • Hej Michelle.

      Det er bestemt ikke et no go i min verden! :)

  7. Nadia

    Bedste opskrift ever!!!

  8. Dan

    Jeg laver det lige igen(igen), det smager for lækkert!:)

  9. Anja

    Hvis man laver den dagen i forvejen skal den så blive liggende i marinaden og så blandes med dressingen umiddelbart inden serveringen – eller skal den blandes med dressingen og så stå i køleskabet til næste dag hvor den skal serveres?

    • Hej Anja,

      Jeg har haft stor succes med at lade den ligge længe i marinaden. Jeg ville personligt ikke blande den sammen med dressingen før lige inden serveringen.

  10. Oles

    Bedste coleslaw jeg har lavet og bekræftet af gæsterne.
    Brugte betydeligt mindre sukker end I opskriften – udelukkede spidskommen, men tilføjede dild til dressingen). Mums!

    • Hanne

      Den bedste coleslaw jeg har smagt, både med spidskål, hvidkål eller rødkål alle tre varianter er perfekte.

      Tusinde tak for opskrift.

  11. Camilla Sandholm

    Plejer jeres opskrift ikke at indeholde sellerisalt?

  12. Inger

    Er ikke den store kok, og heller ikke den store coleslaw fan, men denne kan jeg godt lidt…. Der står at det skal trække i ca 60 min i køleskab, kan det trække længere tid en det, eller bliver smagen for dominerende. Og kan dressingen laves dagen i forvejen, og så bare hældes over inden servering? og hvordan mon det bliver hvis man laver det hele dagen før, og har det blandet sammen dagen før, bliver det så lige så godt? Fulgte opskriften fra punkt til prikke sidst, og er bange for det ikke bliver helt det samme hvis jeg ikke gør det igen….

    • Det bliver helt sikkert ikke det samme men alle 3 ting kan sagtens lade sig gøre – kast dig ud i det Inger! ;)

  13. christine

    Kan ikke se nogen steder i opskriften Dijon eller dijonhonningsennep bliver nævnt??

    • Hej Christine.

      Hvad mener du? :)

      • christine

        Hej
        Ikke noget alligevel, min visning må have været forkert tidligere.
        Glæder mig til at prøve opskriften.

  14. Så super lækker coleslaw – har lavet den med stor succes til både pulled porke – spareribs – svinekæber osv. Konge opskrift!!

  15. Carina

    Det er den bedste opskrift jeg har prøvet, og jeg er normalt ikke til coleslaw..
    De dage hvor jeg ikke har så meget tid har jeg bare tilføjet lidt honning dijon til selve coleslaw dressingen og det er faktisk heller ikke så ringe endda :-)

  16. Thomas

    Fortrinlig. Har lige lavet mig en asiatisk version med friske koriander, halv eddike/halv citronsaft, lidt 5-spices pulver og wasabi i dressingen. Super resultat indtil videre, men den endelig dom falder først i aften.
    Godt nytår.

  17. Pia Ramsing

    Jeg efterlyser også opskriften på mad dog salad

  18. Tom

    Er lige igang med denne opskrift på coleslaw. Men synes ikke helt forholdene stemmer.
    Har brugt et halvt almindeligt hvidkålshoved og 6 gulerødder. Og der er da nærmest slet ikke nok marinade til ordentligt at marinere det hele. Så forstår ikke helt hvordan der kan stå at man skal hælde marinaden fra efterfølgende. For det lader sig ikke gøre.

    • Hvor lang tid har din slaw marineret Tom? :)

  19. Mette K. Frederiksen

    Fabelagtig opskrift :D Efter at vi har fundet den, så er den blevet fast følgesvend når vi laver hevet gris ;) Må helt sikkert prøve med sesam i næste gang, det lyder som en god smagsnuance :)

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering