Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift

Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt den langtidstilberedte gris, ved man hvorfor! Det er grillopskriften over alle grillopskrifter!
Pulled Pork er slet ikke så svært, som mange tror og kan sagtens laves i en ganske almindelig grill – eller en ovn, hvis man er indstillet på at snyde lidt ;-).
Men lad os understrege: Det bliver bedst i grillen, hvor dyret får en masse røg! Nedenfor følger opskrift og erfaringer med den ultimative amerikanske grillklassiker. Husk også at tjekke de mere end 400 kommentarer for erfaringer, tips og tricks.
Pulled Pork Burgeren skal naturligvis skylles ned med lækre specialøl.

Ingredienser
Udstyr
- 1 stk. kuglegrill el. lign.
- Træ til røg
- Trækul – alternativt briketter
Kød
- 2 kg Nakkefilet (hvis du kan skaffe en ibérico sortfodsgris, så gør det)
Pulled Pork Rub
- 2 spsk. Salt
- 3 spsk. Rørsukker
- 3 spsk. Sød paprika
- 2 spsk. Barbecuekrydderi el. lign.
- 1 spsk. Cayennepeber
- 1 spsk. Tørret Chillipulver
- 1 spsk. Spidskommen
Sådan gør du
Dagen før – Rub ‘n’ wrap
- Dagen før “rubbes” nakkefileten med pulled pork-rubben.
- Herefter vikles den ind i vita-wrap og lægges på køl til dagen efter – Lav en ekstra portion rub til at drysse over kødet ved servering!
I ovnen
- Ca. 12 timer før forventet spisetid blev de to stege lagt i ovnen ved 110 grader
På Grillen
- Opsætning af grill til pulled pork: Vi brugte en 57 cm Weber, som kan opsættes på en af to måder for nemmest at holde grillen omkring de 110 grader (brug et ekstra digitalt stegetermometer til at holde øje med temperaturen i grillen):
- KUL: Start med 3-4 stykker kul (kul, ikke briketter) og fyld 3-4 nye kul på med ca. 1 times mellemrum.
- BRIKETTER: Stil briketterne i to ringe rundt langs grillens kant, tænd op på et punkt og briketterne antænder hinanden stille og roligt i løbet af dagen
Røg
- Kød tager bedst imod røg, når det er råt, derfor kan du med fordel give stegen et skud røg vha. diverse flis-typer – mest almindelige er egetræ og hickory – om træet skal i vand inden er en religionssag…
Tid og sluttemperatur
- Efter 10-12 timers venten er sener nedbrudt, fedt smeltet væk og kun det møreste kød er tilbage!
- Er der stadig et par timer til du skal spise, så tag kødet ud ved 90 grader og smid et stykke stanniol omkring.
- Er serveringen lige op over, lader du stegen blive 93 grader, før du tager den ud og puller
Træk svinet
- Kødet trækkes herefter fra hinanden – se billederne
- Hæld lidt æblejuice og evt. lidt kold vinegar sauce over kødet
- Drys til sidst det trukne kød med den ekstra rub
Noter
Opskrifter på pulled pork tilbehør
Prøv også:
- Pulled Beef
- Gastromands grillopskrifter
- Flere suveræne burgeropskrifter
- Spareribs – Pulled Porks arvtager!
- Bacon Explosion – ord er overflødige
Nyd underværket blive til…




Så skal du bare lige samle sådan en bad boy af en Pulled Pork Burger – den sidder lige i skabet!
Det er nemt, men blot lidt tidskrævende. Pulled pork er og bliver GRILLOPSKRIFTÉN!
Velbekomme!
.
Har du spørgsmål til tilberedningen af pulled pork, så gør som mange af vores andre brugere nedenfor og SPØRG LØS!
Stik os en kommentar-
Hejsa,
Jeg skal lave PP i weekenden. Jeg regner med at stege den 8timer i ovnen, eller til den virker mør, og så vil jeg smide den 1-2timer på grillen bagefter så den får en god grillet overflade og lidt røget smag. Jeg vil dog gerne spørge hvad for noget træ der egner sig til rygning. Jeg har hørt at man godt bare kan smide et stykke hårdt egetræ på grillen ved siden af kødet. Nogen erfaringer indenfor træ på kuglegrill? -
Ved servering kl 18 starter jeg kul op til WSM’en kl 00:30, køre typisk godt og stabilt omkring kl 01:00, checker så hver anden time og første gang smider jeg røgflis på.
-
Hej.. Jeg har en del gange lave PP, og alle gangene har jeg haft svinet 10 timer i ovnen (120C varmluft) og så på grillen i en timer eller 2…Og så er ovnen fri til at bage burgerboller..
Perfekt hver gang. Jeg plejer bare at spice min rub med Røget Paprika for at kompensere for den manglende røg. -
Hej. Regner med at jeg vil lave dette i weekenderne til mine studie kammerater. Men da jeg bor i en lejlighed på SU, og derfor ikke har en Weber, er det derfor muligt at have kødet i ovnen i de 12 timer, den nu skal have? Og skal det være varmluft på 110 grader eller? Glæder mig satme til at prøve det!
-
Jeg springer ud i at lave min første pp inden for de næste 14 dage og har fundet en ordenlig moppe dreng til 3 mennesker og så tænkte jeg jo lige i og med jeg har fået mig sådan en rotesseri fætter til weber drengen kunne det være en god ide at bruge denne i og med man da ikke skal ud og vende den i tide og utide?
-
Super artikel…..Efter 12-13 timer på grillen, ved 110-140 grader (indirekte varme), synes jeg ikke at kunne kommer over 85 grader kernetemperatur.
Skal den “bare” have længere tid, eller er der et par andre fif. -
HejJeg tænker at lave den senere på måneden, men har i nogen ide til om ovnen bare skal stå alm eller på grill, og om man evt de sidste par timer skal skifte over til grill?
-
Verdens fedeste hjemmeside, drenge.
Har nu lavet pulled pork to gange. Senest i torsdags til min fars fødselsdag. Stod op kl 2 og smed 4 kg i ovnen. Kom over på grillen kl. 7.30 og blev taget af kl. 17.30
92 grader i kerne temperatur og smagte fantastisk,,,, Først gang der blev lavet PP var uden brug af ovn og kom direkte på grillen klokken meget tidligt om natten. Jeg har ikke kunne smage forskel på de to fremgangsmåder. Boller og coleslaw efter spise med price´s opskrift og uhmm… spiste det med tåre i øjene……. PPP er fantastisk. -
Min hidtil BEDSTE grilloplevelse, – stod op kl. 05:30 for at tænde op i grill i styrtende regnvejr, så der kom gang i parasoller m.m.Jeg kørte den 12 timer på grillen, og afsluttede præcist på 92 grader kernetemp.
-
Hej,
Skal ud i min første PP på fredag, med den lille krølle at jeg skal på besøg hos en kammerat. Jeg regner derfor med at kunne give den 10 timer i ovnen derhjemme, og så flytte den … I med erfaring må meget gerne lige melde om det er en helt uhørt plan ?
Alternativt skal jeg jo lave det færdigt hjemme, og flytte det færdigt… kødet behøver vel ikke være varmt når det serveres ?
-
4kg pp til 15 mand?!?! de har godt nok ikke været ret sultne dine gæster :-)
-
Jeg går og overvejer en gang PP til en studenterfest. Du skriver at der skal lægges 3-4 kul på i timen. Jeg er lidt i tvivl om helt præcist hvilken type du mener. Jeg plejer at bruge Heat Beads eller QuickGlow i kuglegrill, men som jeg forstår det er disse ‘briketter’. Kan du hjælpe med et brand-name, så jeg er sikker påhvilken type det er du mener?
Har iøvrigt lavet et fantastisk grydebrød idag….
-
Ok, nu skal jeg prøve i weekenden, lige for at være sikker – jeg vil lave det i ovnen, jeg havde regnet med at smide det i en stor stegegryde med låg på ved 110 grader, lyder det helt forkert.
-
Hej Ole,
jeg er sikker på at de vil give et saftigt resultatet at benytte en stegegryde, men du kommer til at gå glip af den sprøde overflade som stegning uden tildækning giver.
Hvis du vælger stegegryden håber jeg du smider en note om resultatet her:)
-
ok- så må jeg hellere indrømme hvad jeg skal lave :-) jeg har fundet en mexicansk opskrift på “Pork Chalupa” med bønner, chili og tomater, serveres med sædvanlig guacamole, salsa etc.
Hvis det kan tåle at blive stegt uden låg i ca. 10 timer vil jeg da hellere det, da jeg jo gerne vil have den sprøde del med, tror i man kan det ??
Ole
-
Jeg googlet lidt på Chalupa og her tror jeg bestemt du får det bedste resultat MED låg, da alt andet end kødet vil udtøre.
Ser meget spændende og lækkert ud!
-
Tak for forslaget – jeg skal nok vende tilbage om det smager så godt som det ser ud :-)
-
Kan det passe at min nakkefilet er færdig efter kun 7,5 time i ovnen? Den er på 93-95 grader, har taget temperaturen to forskellige steder og med to stegetermomtre. Synes bare det lyder mærkeligt når der står 10-12 timer i ovnen i opskriften. Men kødet skiller ad som det skal.
-
-
-
Skal forsøge mig udi pork i weekenden… Skal svinet dækkes til, når man snyder de første timer i ovn, eller skal den bare direkte i bradepanden?
-
Hej Trine,
Det behøver ikke dækkes til nej – det gjorde jeg i hvert fald ikke.
PS. Godt at høre en pige lave en ordentlig omgang svin! :)
-
-
Lige præcis Jones!
Jeg har desuden lavet 10 timer i ovn og 2 timer i grill og faktisk også udelukkende i ovn med ganske udmærkede resultater:)
-
Udelukkende i ovn lyder ret interessant, når nu man bor i lejlighed.
Er det så bare 12 timer i ovnen?
Når nu I ligger vejen forbi Kbh så kan jeg klart anbefale The BBQ Shack på Nyelandsvej, lige ved siden af The Taco Shop.
Aldrig har jeg fået så god Pulled Pork.-
Lige præcis eller til de 90-93 grader er nået. Bor selv i lejlighed, hvorfor ovnen blev prøvet. Porken mangler selvfølgelig lidt grillsmag, men den rette rub og bbq-sauce kan gøre meget…
BBQ Shack er i øvrigt noteret:)
-
-
-
Ca. 12 timer før forventet spisetid blev de to stege lagt i ovnen (ja jeg snød de første to-tre timer da min krop ikke fungerer optimalt kl. 7.30 på en lørdag:-) ved 110 grader.
Grillen (vi brugte en 57cm Weber) opsættes som det ses på billederne og holdes omkring de 110 grader (brug et ekstra digitalt stegetermometer til at holde øje med temperaturen i grillen) ved at fylde 3-4 stykker kul (ja kul, ikke briketter) på med ca. 1 times mellemrum.
Så den blev smidt i ovnen først og så på Weberen?

Kommentarer