Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift

Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt den langtidstilberedte gris, ved man hvorfor! Det er grillopskriften over alle grillopskrifter!
Pulled Pork er slet ikke så svært, som mange tror og kan sagtens laves i en ganske almindelig grill – eller en ovn, hvis man er indstillet på at snyde lidt ;-).
Men lad os understrege: Det bliver bedst i grillen, hvor dyret får en masse røg! Nedenfor følger opskrift og erfaringer med den ultimative amerikanske grillklassiker. Husk også at tjekke de mere end 400 kommentarer for erfaringer, tips og tricks.
Pulled Pork Burgeren skal naturligvis skylles ned med lækre specialøl.

Ingredienser
Udstyr
- 1 stk. kuglegrill el. lign.
- Træ til røg
- Trækul – alternativt briketter
Kød
- 2 kg Nakkefilet (hvis du kan skaffe en ibérico sortfodsgris, så gør det)
Pulled Pork Rub
- 2 spsk. Salt
- 3 spsk. Rørsukker
- 3 spsk. Sød paprika
- 2 spsk. Barbecuekrydderi el. lign.
- 1 spsk. Cayennepeber
- 1 spsk. Tørret Chillipulver
- 1 spsk. Spidskommen
Sådan gør du
Dagen før – Rub ‘n’ wrap
- Dagen før “rubbes” nakkefileten med pulled pork-rubben.
- Herefter vikles den ind i vita-wrap og lægges på køl til dagen efter – Lav en ekstra portion rub til at drysse over kødet ved servering!
I ovnen
- Ca. 12 timer før forventet spisetid blev de to stege lagt i ovnen ved 110 grader
På Grillen
- Opsætning af grill til pulled pork: Vi brugte en 57 cm Weber, som kan opsættes på en af to måder for nemmest at holde grillen omkring de 110 grader (brug et ekstra digitalt stegetermometer til at holde øje med temperaturen i grillen):
- KUL: Start med 3-4 stykker kul (kul, ikke briketter) og fyld 3-4 nye kul på med ca. 1 times mellemrum.
- BRIKETTER: Stil briketterne i to ringe rundt langs grillens kant, tænd op på et punkt og briketterne antænder hinanden stille og roligt i løbet af dagen
Røg
- Kød tager bedst imod røg, når det er råt, derfor kan du med fordel give stegen et skud røg vha. diverse flis-typer – mest almindelige er egetræ og hickory – om træet skal i vand inden er en religionssag…
Tid og sluttemperatur
- Efter 10-12 timers venten er sener nedbrudt, fedt smeltet væk og kun det møreste kød er tilbage!
- Er der stadig et par timer til du skal spise, så tag kødet ud ved 90 grader og smid et stykke stanniol omkring.
- Er serveringen lige op over, lader du stegen blive 93 grader, før du tager den ud og puller
Træk svinet
- Kødet trækkes herefter fra hinanden – se billederne
- Hæld lidt æblejuice og evt. lidt kold vinegar sauce over kødet
- Drys til sidst det trukne kød med den ekstra rub
Noter
Opskrifter på pulled pork tilbehør
Prøv også:
- Pulled Beef
- Gastromands grillopskrifter
- Flere suveræne burgeropskrifter
- Spareribs – Pulled Porks arvtager!
- Bacon Explosion – ord er overflødige
Nyd underværket blive til…




Så skal du bare lige samle sådan en bad boy af en Pulled Pork Burger – den sidder lige i skabet!
Det er nemt, men blot lidt tidskrævende. Pulled pork er og bliver GRILLOPSKRIFTÉN!
Velbekomme!
.
Har du spørgsmål til tilberedningen af pulled pork, så gør som mange af vores andre brugere nedenfor og SPØRG LØS!
Stik os en kommentar-
Jeg har kun en Weber 57’er – og det er lykkedes mig at lave PP masser af gange.
Det er ikke altid jeg vil eller kan stå op hver anden time natten igennem (*suk*), og der har jeg fine erfaringer med at lade den overnatte i ovnen ved 110*C.
Men jeg har altid, altid, altid startet den op i grillen!! Måske fordi min hurtigeste PP tog 16 timer – normalt beregner jeg 20 – 21 timer (er den færdig før, kommer den i termokasse).
En enkelt gang har det blæst så meget, at optænding var umuligt – og der var jeg nødt til at snyde rigtig meget: jeg gav den et lillebitte drys røgsalt, inden den kom i ovnen.Mht. at komme (æble)eddike på kødet: jeg plejer at tage den saft stegen smider, blande den med æble-cider eddike (ca. ½ af hver), varme det lidt op (ikke koge), og hælde det over det trukne kød i fadet. Himmelsk!!
Og så minder jeg lige om, at PP også kan serveres med “all the fixin’s” man normalt bruger til flæskesteg, med kartoffelmos og persillesovs (talk about the perfect comfortfood), på smørrebrød, på pizza, i sushi, i wraps, i små butterdejs-hapser, i sandwich, omviklet med bacon og grillet igen … etc. etc. etc :)
~M~
ps: kære Webmaster – 5 stjerner og tak for en opskrift uden hvidløg!!
De fleste af opskrifterne derude er jo med hvidløg(spulver) – jeg har nu også altid lavet PP uden! :)
.. og så spottede jeg også lige en WSM på billederne og 57’er i teksten, men den har du jo forklaret! ;) -
jeg vil anfale at give den 18-20t. på den måde kan du sætte kødet over ca. kl. 23,00 dagen inden – istedet for at skulle op med hønsene! :) jeg har købt et termometer der
både holder øje med grill og kød (trådløst) det står på natbordet.. jeg efterfylder når jeg står op – og går det efter planen skal der stort set ikke ses yderligere til kødet inden servering..
mit bedste råd er tålmodighed..
Kødet SKAL nå de 93-94 gr. og helst ligge der et par timer – det er her kødets enzymer og fedtet for alvor går i opløsning og giver den møre oplevelse.. løfter du låget for ofte eller vil se til kullene, ændrer du temperaturen..
Desuden kan jeg anbefale at jurstere lidt på rub´en – dog med paprika, farin og løgpulver som hovedingrediens..
øvelse gør mester.. go´ fornøjelse.. -
Hej Web(er)master
Jag har overvejet at lave lave dette skønne måltid (efter min mening det eneste fornuftige man kan bruge et stykke nakkefilet til) – som skrubafmad til min søns konfirmation her i Maj. Har endnu ikke selv prøvet at lave det men har kun fået det severet hos gode venner, så skal selvfølgelig lave en prøve først.
Da vi bliver ca. 60 personer er en weber derfor udelukket og derfor følgende spørgsmål.
Skal man beregne længere tid hvis man smider 30 kg kød i ovnen på en gang. ?
Er 30 kg. en passende mængde, kan jeg undlade fritterne, eller bliver det for kedeligt.
Kan man evt. starte aftenen inden og lade det passe sig selv ved 90-100° og skrue op til 110° næste formiddag samt evt, fyre helt op til 225 for at danne stegeskorpe før severing.
Kan ikke helt gennemskue hvor stor en portion krydderiblanding der skal laves.
Hvor meget coleslow salat skal man beregne. 15kg. ?
en mega bolle med kniv og gaffel eller 2 mindre med paptallerken og serviet ;o)
-
Jeg er kommet til at love min mand at jeg vil lave PP til ham og et par gæster . Men jeg er i tvivl om dine mål er til krydderiblandingen .. Hvor meget er en Del ?.
-
Har lige lavet pulled pork for første gang. Fulgte opskriften som alle andre har beskrevet her inde – 12 timer i ovnen og 92 grader i midten osv. Stegen blev dog servert med kartoffelmos, vendt med pikantost og frisk snittet forårsløg, dampet mini gulerødder og forårsløg og en rødvinssovs der var kogt voldsomt ind. Så er du ikke til burger en lørdag aften, hvor du har inviteret gæster, går Pulled Pork fantastisk til alt andet. Ps. Der er dog så mange rester tilovers at der skal laves burger i dag :-) -
Hvor meget juice?
-
Så meget at det bliver fugtigt, men ikke så meget at det bliver vådt og sjasket.
-
Nogle Texanere laver en hjemmelavet varm bbq sovs og hælder noget af den i i stedet for æble juice. Det skal huskes at der er forskel på fedtmarmoreringen af nakkefileter, varmen fra kullene, formen på grillen osv. PP er en kunst der tager mange appetitlige forsøg at perfektionere.
-
-
-
Kan jeg få det skåret ud i pap?
Jeg tænder op i kuglegrillen med alm. briketter,
smider det “rubbede” svin på risten på inddirekte varme og låget på –
og holder gang i grillen ved at tilføje et par stykker kul hver time i 12 – 14 timer, indtil kernetemperaturen er ca. 93 grader.Derefter flår jeg svinet fra hinanden ved hjælp af 2 gafler, smager på dyret-
og hvis det er tørt “blander jeg lidt æblejuice i kødet”? (Hvor meget juice?).Så serveres den “iturevne gris” med burgerboller, coleslaw, fritter og en dressing samt naturligvis en god øl.
Har jeg misset noget?
-
Du har glemt at der skal træ på grillen! Hvis du altså vil have den røgede smag som jo hører bbq traditionen til. Jeg havde en kævle gennemvåd birketræ på i ca 2 timer og det fungerede godt. Nogen bruger flis.
-
-
Hej!
Jeg har min PP liggende i ovnen netop nu. Den har ligget med rubben siden igår eftermiddags, og så ellers i ovnen ved 110 grader siden kl 6 i morges – men nu siger mit termometer, at den er 92 grader varm? Hvad dælan? -
Nakkekam er nakkesteg- nakkesteg er nakkefilet.. Tak for dit hurtige svar:-)
-
Til forfatteren af denne opskrift. Du skriver at du bruger nakkefilet da det bliver mere saftigt end nakkesteg? Dette bør nok rettes da nakkefilet er det samme som nakkesteg dog er nakkefilet uden sværen på. Men at dømme efter Price opskriften menes der det samme og det er blot 2 forskellige forklaringer på samme stykke kød vh Slagteren
Forresten verdensklasse opskrift!!(jeg brugte nakkefilet;-)
-
Det er mest fordi at jeg er lidt på den mht. at finde amerikanske woodchips, har ingen bil osv. Jeg har selv boet i texas i et år, hvor man brugte hickory og også mesquite, men jeg tror jeg vil prøve noget dansk træ som en hurtig fixer, jeg skriver herinde om resultatet :-)
-
1,6kg nakkefilet med rub.
6 timer i ovn ved 110 grader.
1,5 time pakket ind i staniol udenfor ovnen.
1,5 time på grill, med et stor stykke afbarket birketræ til røg.Resultat: Absolut fantastisk, meget saftigt og mørt kød lige til at trække i, og med en virkelig lækker røgsmag. Ligesom jeg har fået det i Texas. Birketræ kan anbefales på det kraftigste og kan findes i mange skove.
Tak for alle tipsene herinde! Det er ikke sidste gang jeg har lavet det.
-
Rettelse: 7 timer i ovn, og det var pakket godt ind i bagepapir.
-
-
-
Vedr grill – I skriver I brugte en 57 cm Weber – men det er da en Weber Bullet (eller Smokey Mountain) ikke? Ligner ikke lige min helt almindelige Weber kugle.
Og nogen tips til hvordan man gør i en almindelig kuglegrill? Synes det kan være meget svært at styre temperaturen.
Takker
Kim -
På en skala fra 1 – 10 så er det dælme en 12’er:-) Det er da helt sikkert noget jeg skal afprøve når grillsæsonen starter! Siden er allerede føjet til favoritterne;-)
-
Grill sæsonen starter 01/01 og slutter 31/12 Hans… kom bare i sving
-

Kommentarer