Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 16. august 2026

Scroll to top

Top

497 kommentarer

Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift

Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift
Webmasteren
Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt pulled pork ved man hvorfor! Pulled pork er grillopskriften over alle grillopskrifter!

Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt den langtidstilberedte gris, ved man hvorfor! Det er grillopskriften over alle grillopskrifter!

Pulled Pork er slet ikke så svært, som mange tror og kan sagtens laves i en ganske almindelig grill – eller en ovn, hvis man er indstillet på at snyde lidt ;-).

Men lad os understrege: Det bliver bedst i grillen, hvor dyret får en masse røg! Nedenfor følger opskrift og erfaringer med den ultimative amerikanske grillklassiker. Husk også at tjekke de mere end 400 kommentarer for erfaringer, tips og tricks.

Pulled Pork Burgeren skal naturligvis skylles ned med lækre specialøl.

Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift

Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt pulled pork ved man hvorfor! Pulled pork er grillopskriften over alle grillopskrifter!
4.50 fra 147 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 timer
Samlet tid: 10 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: American
Servings: 6
Author: Gastromand.dk

Ingredienser

Udstyr

  • 1 stk. kuglegrill el. lign.
  • Træ til røg
  • Trækul – alternativt briketter

Kød

  • 2 kg Nakkefilet (hvis du kan skaffe en ibérico sortfodsgris, så gør det)

Pulled Pork Rub

  • 2 spsk. Salt
  • 3 spsk. Rørsukker
  • 3 spsk. Sød paprika
  • 2 spsk. Barbecuekrydderi el. lign.
  • 1 spsk. Cayennepeber
  • 1 spsk. Tørret Chillipulver
  • 1 spsk. Spidskommen

Sådan gør du

Dagen før – Rub ‘n’ wrap

  • Dagen før “rubbes” nakkefileten med pulled pork-rubben.
  • Herefter vikles den ind i vita-wrap og lægges på køl til dagen efter – Lav en ekstra portion rub til at drysse over kødet ved servering!

I ovnen

  • Ca. 12 timer før forventet spisetid blev de to stege lagt i ovnen ved 110 grader

På Grillen

  • Opsætning af grill til pulled pork: Vi brugte en 57 cm Weber, som kan opsættes på en af to måder for nemmest at holde grillen omkring de 110 grader (brug et ekstra digitalt stegetermometer til at holde øje med temperaturen i grillen):
  • KUL: Start med 3-4 stykker kul (kul, ikke briketter) og fyld 3-4 nye kul på med ca. 1 times mellemrum.
  • BRIKETTER: Stil briketterne i to ringe rundt langs grillens kant, tænd op på et punkt og briketterne antænder hinanden stille og roligt i løbet af dagen

Røg

  • Kød tager bedst imod røg, når det er råt, derfor kan du med fordel give stegen et skud røg vha. diverse flis-typer – mest almindelige er egetræ og hickory – om træet skal i vand inden er en religionssag…

Tid og sluttemperatur

  • Efter 10-12 timers venten er sener nedbrudt, fedt smeltet væk og kun det møreste kød er tilbage!
  • Er der stadig et par timer til du skal spise, så tag kødet ud ved 90 grader og smid et stykke stanniol omkring.
  • Er serveringen lige op over, lader du stegen blive 93 grader, før du tager den ud og puller

Træk svinet

  • Kødet trækkes herefter fra hinanden – se billederne
  • Hæld lidt æblejuice og evt. lidt kold vinegar sauce over kødet
  • Drys til sidst det trukne kød med den ekstra rub

Noter

Vi serverede Porken med hjemmelavede burgerboller, kold vinegar sauce, varm barbecue sauce, hjemmelavet Coleslaw.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Opskrifter på pulled pork tilbehør

Prøv også:

Nyd underværket blive til…

Iberico nakkefilet
rub
pulled pork grill
pulled pork

Så skal du bare lige samle sådan en bad boy af en Pulled Pork Burger – den sidder lige i skabet!

Det er nemt, men blot lidt tidskrævende. Pulled pork er og bliver GRILLOPSKRIFTÉN!

Velbekomme!

.

Har du spørgsmål til tilberedningen af pulled pork, så gør som mange af vores andre brugere nedenfor og SPØRG LØS!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. David

    Super hjemmeside, er ikke i tvivl om at resultatet bliver godt!

    Jeg smider min steg ind lige om lidt på 110 grader, men ville lige høre mht. til at brune kødet..

    Hvis kødet kun får 110 grader hele vejen igennem, i en almindelig ovn, får det så nok farve / skorpe til at det kan give ekstra smag?

    Er godt klar over at resultatet ikke bliver lige så godt som på en rigtig gril, men ville det være en idé at sætte oven på 225 grader med gril funktionen slået til, bare i de sidste 5 minutter, eller risikere man at ødelægge konsistensen af kødet på den måde?

  2. Ditte

    Satte stegen på knap 2 kg i ovnen i går kl 21.30 og her kl 12 er den kun på 84 grader??

  3. Thomas f

    Nu skal det prøves og går all in med min Weber kugle grill.

    Går igang i morgen tidlig, men er lige igang med at prøve starte grillen for at se hvordan det kører. Har dog lidt problemer med at nå temperaturen med den nævnte opstilling af briketter???

    Er der et smart trick jeg skal have lært :)

  4. Ditte

    Så blev det min tur :-) Har en nakkefilet på knap 2kg. Læste på en anden side, at man skulle skære den over i to stykker? Er det nødvendigt?

    Men altså 110 grader til den når en temp. på 94? Regner med at sætte den ind i aften så den er klar i morgen tidlig (men forhåbentlig ikke alt for tidligt ;-)) – skal nemlig ud ad døren 10.30. Og det skal serveres til aften i morgen :-)

  5. Malene

    Hej

    Jeg er godt i gang med at lave min pulled pork, dog i ovn. Jeg har købt en steg på ca 2 kg. Den har været i ovnen siden kl 6 og her kl 12 er temperaturen allerede 80. Bør jeg være bekymret? Jeg bruger ikke varmluft, men stegning ved 110 grader. Har også læst man kan bruge grilprogrammet.

    Derudover har jeg planer om at lave flødekartofler dertil. Kan de laves i ovnen sammen med stegen på 110 grader?

    Mvh n

    • Baekgaard

      Det kunne godt virke som om din ovn er ret varm, jeg ville nok lige skrue lidt ned. Kniber det med at nå de 93-94 til sidst, så skruer man bare lidt op

  6. Kristina

    Hej!
    Vi har så netop fået vores første rigtige grill (tidligere blev alt lavet på en mikro kuglegrill til 30kr) – det er en Weber gasgrill 120.
    Kan det betale sig at forsøge sig med pp i den eller bør vi i stedet bruge ovnen? Er jo tosset med grill såeh….

    Takker for en fantastisk side med masser af god inspiration og råd om alt fra pp, desserter og til ideer til bryllupsønskesedlen. Keep up the good work!!!

    • Tak for de pæne ord:)

      Det kan altid betale sig med grill! Prøv det…

  7. Linda Vestergaard

    Godmorgen
    Er i gang med min først pulled pork, men opdager nu at kødet skal grubbes ind. Hvordan klarer jeg lige den, for svinet ligger allerede i ovnen?
    Hilsen
    Linda

    • Godmorgen Linda – Mayday mayday mayday! Ja, det er jo en stor del af retten og tilberedningen, så allerede nu må jeg nok desværre skuffe dig og sige, at resultatet kommer til at manglende noget, hvis jeg var dig ville jeg nok tage den ud, og få smidt rub på så hurtigt som muligt, pakke den ind og lægge den på køl 1 time, og så tage den ud og fortsætte – det bliver ikke det samme, men jeg tror du vil mangle noget smag uden rub! Det vil så blive første gang vi har forsøgt os med en “lyn-rub” – held og lykke!

      • Alternativt blande rubben med kødet når du har “trukket” svinet fra hinanden:)

  8. TStroem

    Grillen svinger mellem 113 & 116. Siden klokken 12:45 er dyret gået fra 75 til 76 grader. Bør jeg være nervøs?

    • Nope du er nået til “plateauet”, hvor fibrene nedbrydes og magien sker – have patience my friend! :)

  9. TStroem

    Jeg har kastet mig over dyret for første gang! Møder dog lidt temp. problemer. Kan jeg ved disse lave temperaturer opnå højere varme ved at lukke topspjældet en smule?

    • Tværtimod – åbn begge spjæld 100% for mere ilttilførsel… :)

      • TStroem

        Hvor lang tid går der som regel fra man løfter låget til den genfinder sin konstante temp?

  10. niels

    DK fedste opskrift, kan bare ikke gå galt. har nu prøvet flere gange i ovnen, både med 130 g og 110 g, er kun et spørsmål om at svinet bliver mørt. Utroligt nemt og smager som at være i himlen.

  11. Anna

    Nu har jeg læst opskriften, og for dummies/nybegynderen her, er punktet lidt mangelfuldt.
    Må kødet max blive xx antal grader varmt?
    Hvis jeg steger den kun i ovnen, skal ovnen så stå på det samme hele tiden?
    Hvor mange grader skal dyret have for at det er klar?
    Kan man servere direkte fra ovnen, når kødet har nået xx antal grader, eller SKAL det trække i sølvpapir?

    Håber at nogle vil/kan hjælpe mig med svar :)

    • Römertopfen

      Hej Anna , hver eneste gang jeg har lavet PP i oven har det været alm ovn, i lige knap 13 timer ved 110 grader og tiden er altid det samme plus minus lidt!

      Men ja kernetemperaturen skal være de 93 grader du kan sagtens servere den direkte når det er “pullet” du kan med god samvittighed vende kødet i lidt æblejuice det gør den lidt mere våd:-)

      Hilsen römertopf

      • Af hjertet tak for svaret! :)

        Jeg synes at det kan virke lidt uoverskueligt, men jeg tager udfordringen op og så må det briste eller bære :D

      • Römertopfen

        Det var så lidt!

        Du vil hurtig opdage at det ikke er uoverskueligt! Da det hele faktisk passer sig selv!
        Hvis du syns den stiger for hurtig skal du ikke gøre noget! Husk på den rammer et plateau ved omkring 80 grader! Hvor den kan stå et par timer :-)

        Så bare giv den gas!

  12. Randi Faarvang

    Hej; jeg har netop her til aften smidt en lækker marineret nakkefilet på 2,6 kg. i oven, varmluft på 100 grader. Da jeg skal bruge min ovn til en masse andre ting om eftermiddagen i morgen, tænkte jeg at jeg ville lave den natten over, og nu er mit stegetermometer selvfølgelig stået af.
    Er der noget ca tid man kan gå udfra når nu teknikken ikke er en mulighed?.. Har aldrig lavet det før og vil jo gerne ha den er færdig.
    Regnede med ca 14 timer, er det helt ved siden af?

    Mvh Randi

  13. Bente43

    Kan jeg stege Pp ca 6 timer mandag og så stege Pp færdig om tirsdagen. ….

    • Ja mon ikke – hvis blot du køler hurtigt ned mandag.

  14. Kathrine

    Jeg skal lave en 2,5 kg nakkefilet i morgen. Tænker at sætte den i ovnen 06.30 på 100 grader. Burde der så ikke være mad kl 19? Jeg vil desuden høre om man skal sætte stegen over en bradepande ned vand eller bare i et ildfast fad?

    • Ingen vand:)

      Og jo der burde i hvert fald være mad kl. 19, men brug et stegetermometer…

  15. 5 stars
    Takker for revet svin, cole slaw, bbq sause og banana toffee pie til madklubben – vi var in heaven!

  16. Maia Bonde Andersen

    Hej!
    Jeg står og skal lave pp til servering over to dage.
    dvs fredag (i morgen) får jeg besøg af 2 veninder, hvor vi skal have pp burger, og igen lørdag får jeg besøg af 4 (lørdag skal vi dog også have forret).
    Jeg har købt en steg på 1,786 kg, og ville rigtig gerne have råd om det mon rækker?? (Vi kvinder kan også godt spise en god portion ;-))
    Derudover, ville I bekræfte mig i at en 8-10 timer (i ovn) 110 grader er passende?
    Håber på hurtigt svar!

    • Du skal regne med at det svinder ca. 30%, dvs. at der er ca. 1,2 kg rent kød eller ca. 200g pr. mand/kvinde – om det er nok vil jeg lade være op til dig at vurdere, men det er i hvert fald tæt på:)

      Tiden og graderne er passende ja, men brug et stegetermometer…

  17. Petersen

    Hej,
    Så skulle det prøves, jeg har fået læst hele denne side igennem. Den blev rubbet i går, og fik lov til at ligge i køleskabet i små 24 timer..

    Nu har den været i grillen i ca 2,5 timer – har lidt problemer med temperaturen i grillen, er muligvis lidt for høj..
    Og min pp er allerede her efter 2,5 timer på 80 grader…

    Skal jeg tage den af grillen og smide den i oven i stedet?
    Eller har I andre forslag?

  18. Mette

    Nu skal jeg prøve at lave PP for første gang (i ovn)
    Jeg har lige et spørgsmål….. Jeg pakker stegen ind i vitarap når den er blevet marineret, skal jeg så tage det af inden jeg sætter stegen i ovnen?

  19. Hej Cecilie og Peter V.

    I er jo inde på noget af det samme og jeg er ikke tvivl i om det nok skal give lidt ekstra, men rubben (som også indeholder en del salt) giver lidt samme effekt.

    Det kunne være interessant med 2 pp overfor hinanden, hvor den ene var sprængt inden rubbing – let us know, hvis I kaster jer ud i det:)

  20. Cecilie

    4 stars
    Hej :)

    Jeg har et lidt andet spørgsmål. Har fundet 2 andre opskrifter på nettet hvor stegen lægges i saltlage (kogt koldt vand med opløst salt) i 8-10 timer inden den ‘rubbes’.

    Er det bare en anden måde at gøre det på eller hvordan skal jeg forholde mig til det? :)

Smid en kommentar

4.50 from 147 votes (93 ratings without comment)

Opskrift Vurdering