Hjemmelavet kartoffelsalat – den eneste opskrift du behøver

Vi danskere elsker kartofler i alle afskygninger og kold kartoffelsalat er ingen undtagelse. Denne misforståede og mishandlede ret er vel et lige så fast indslag til de danske grillmiddage, som kartoflerne i de færdigkøbte salater fra Flensted, K-salat, Gråsten m. fl. er slatne.
Men kartoffelsalat behøver ikke være lig med E-numre og dårlig smag!
Prøv den til: Flere suveræne grillopskrifter
Prøv også kartoffelsalaten til de suveræne hjemmelavede spareribs <– Det vil du ikke fortryde!
Prøv også: Porchetta – nemt og suverænt på grillen!
Er du læser her på Gastromand, er du formentlig allerede blevet omvendt mht. mayonnaise, bearnaise sauce osv. og her får du mit bud på en suveræn “grundkartoffelsalat”, som er blevet perfektioneret gennem de seneste mange grillsæsoner. Den kolde kartoffelsalat kan så efterfølgende tunes med diverse råvarer.
Pep din grillaften op med lækre specialøl fra Bottle&Can

Ingredienser
- 1 kg. nye danske kartofler
- 1 håndfuld radiser
- 3 forårsløg
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt purløg
- 4 spsk. hjemmelavet mayonnaise alternativt Hellmann's
- 4 spsk. cremefraiche – så fed som din samvittighed tillader
- 2 spsk. æbleeddike el. lign.
- sukker
- salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
Kartofler
- Skrub eller pil kartoflerne og kom dem i letsaltet vand
- Bring kartoflerne i kog, skru ned indtil kartoflerne koger let og lad dem koge i ca. 10 min. eller til de er møre.
- Hæld vandet fra kartoflerne, skær dem i ikke alt for små stykker og stil dem i fryseren eller køleskabet imens du tilbereder dressingen
Dressing
- Skær radiserne i tynde skiver og læg dem i iskoldt vand
- Hak forårsløg, hvidløg og purløg
- Bland mayo, cremefraiche, og eddike og smag til med sukker, salt og peber – dressingen må gerne være lidt sur/sød/salt i smagen
Samle samle
- Vend forsigtigt kartoflerne i dressingen og gør efterfølgende det samme med løg og radiser.
Jeg er tilhænger af, at kartoffelsalat ikke er alt for koldt og heller ikke alt for fed, men det er nok en smagssag. Som sagt kan du også tune ovenstående med diverse råvarer – her er nogle af mine favorit extras:
- Kapers
- Cornichoner
- Rå grønne asparges
- Solmodne tomater
- Agurk
- Dild
Server kartoffelsalaten til en go’ grillpølse eller en saftig svinekotelet!
Prøv også: Hjemmelavet Coleslaw
Smagsindtryk
Prøv at lege lidt med de forskellige smagsindtryk henover sommeren og find frem til din favoritblanding…
- Salt: Kapers, Cornichoner
- Surt: Æbleeddike, tomater, cornichoner
- Sødt: Sukker – daaaaah
- Bittert: Radiser
- Umami: Kartofler
- Sprødt: Løg, radiser og andre grøntsager
- Blødt: Resten…
Velbekomme!
PRØV OGSÅ: Verdens bedste kartoffelsalat?
Hvordan laver du din kartoffelsalat?!
Stik os en kommentar-
Hej
Rigtig god opskrift; mine børn og børnebørn er helt vilde med den -
Skal det være hjl mayo, el kan jeg bruge mayo i pose? Har ALDRIG lavet hjl mayo 😉
MVH Anne-Gretve -
Min oldemormors kartoffelsalat:
1-11/2 kg kogte kartofler i små skiverDressing:
200 g mayonnaise
1 dl kaffefløde (9%)
1 knsp. peber
1 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. karry
1 tsk. sennep
1 tsk. citronsaft
1 hakket løg (mellem)Bland dressingen og vend kartoflerne i. Må meget gerne trække nogle timer og kan spises over 4-5 dage, hvis opbevaret i køleskab.
-
Jeg glemte hvidløget, men for filan – det er godt nok en god opskrift! Jeg ved ikke, om der er forskel på æbleeddike og æblecidereddike, men det fungerede perfekt med den sidstnævnte! Tak for den opskrift :-)
-
Jeg er ikke fan af kartoffelsalat generelt, men den her er dælmne lækker! Jeg tilføjede cherrytomater og byttede æbleeddiken ud med himdbærsvineddike 😊😊😊 -
I sæsonen er frisktbælgede ærter en lækker tilføjelse
-
Det minder ganske meget om hvad jeg selv bruger i en kartoffelsalat. Dog er jeg helt uenig mht kartoflernes afkøling. Jeg hælder selv vandet fra og stiller dem så under emhætten, så de damper af på fuld skrue. På den måde fordamper vandet fra så de ikke smager så vandet, plus konsistensen af kartoflen bliver langt bedre. Derefter skal de køles og være helt kolde før de blandes sammen med dressing.
Men igen det jo smag og behag :)
-
Super lækkert.
Børnene elsker den.så den kommer sikkert på menuen igen -
Vi er stor fan af denne side, karfoffelsalat, hjemmelavet burger m.m. Prøv det
Så tak for gode opskrifter -
FANTASTISK lækker kartoffelsalat! Vi bruger udelukkende denne opskrift hver gang! :D Vi bruger altid flg. extras (som der også bliver foreslået i opskriften): tomater, friske asparges, agurk – giver en super smag sammen med det øvrige i opskriften.Jeg vil også lige benytte lejligheden til at sige TAK for en super god hjemmeside! Vi har brugt opskrifterne her på gastromand rigtig mange gange – og ærligt har vi aldrig smagt bedre spaghetti bolognese, kartoffelsalat, pulled pork etc. etc.! :P
-
For første gang er det lykkedes mig at lave en lækker og velsmagende kartoffelsalat. Mange tak for at dele dine erfaringer og opskrifter :-) -
Hvad kan man bruge i stedet for æbleeddike? :)
-
Hej Ulrik
Kartoflerne SKAL være helt kolde det er bedst hvis de har haft et par timer i køleskab bredt ud på så stor en flade som muligt – hvis de er bare lidt varme så smatter dressingen ;-)
Håber det hjælper dig -
Det er god opskrift.
Jeg har purløg i haven; når de blomstrer, nipper jeg blomster af og putter i/på salater – de pynter og smager dejligt. Det
samme gør jeg med hele salvieknopper – dog ikke i kartoffelsalat. -
Nu har jeg lavet salaten to gange og begge gange er dressingen blevet til noget tyndt sjask. Jeg ville jo gerne have at dressingen var tyk og klistrede til kartofler og grøntsager.
Jeg har rørt en mayonæse med æbleddike og sennep og blandet det med en god tyk creme fraiche og smagt blandingen til. Her er den dejligt tykstflydende. Så røres kartofler i som jo er lidt våde ligesom især radiserne er våde og så smutter viscositeten i dressingen.
Jeg ku’ jo tørre kartofler og grøntsager i et viskestykke men findes der ikke et mirakelmiddel som kan bevare den tykke konsistens i dressingen?
-
Har ikke adgang til cream fraise. Kan jeg bruge yughurt uden sukker?
-
En opskrift der skal prøves :-)
Hvad kan bruges i stedet for æbleeddike…?? -
Tak for en suveræn opskrift til kartoffelsalat! Den nød jeg meget. :) Vi endte med chili og dild, men ingen purløg. Glæder mig til sommer, hvor jeg kan dele lækkeriet med venner.



Kommentarer