Langtidsstegt and – den perfekte opskrift til Jul og Mortensaften

Findes der noget bedre end mør langtidsstegt and med sprødt skind? Nej vel?! Det er den tid på året… Først Mortens Aften, hvor mange, på trods af, at det vist var en gåsegård Morten gemte sig i, vælger at stege en and. Og herefter Juleaften, hvor andesteg er et must, hvis du spørger mig!
Prøv også: Confiteret and
Jeg har faktisk altid har haft lidt svært ved de traditionelle retter, som fx at stege en and og lave en ordentlig skysovs! Ikke desto mindre har jeg sat mig for, at lære det og du naturligvis ikke snydes for erfaringerne, jeg har gjort mig i jagten på den bedste opskrift på andesteg.
For faktisk er det slet ikke så svært at stege en and perfekt – hver gang! Ja hånden på hjertet så er det faktisk pærelet – undskyld mormor!
Prøv også: Juleand på grillen
Inden vi starter så husk, der er forskel på en konventionel andesteg, en fritgående og en økologisk – de sidste to skal typisk have lidt mindre tid, så derfor ved en and på 3 kilo skal dog reducere stegetiden ned til omkring 4 timer, hvis den er frigående eller økologisk. Videre er det vigtigt, at din and er tøet helt op og har ligget ude ved stuetemperatur en times tid inden stegning.
Prøv også: Langtidsstegt gås
Til sidst – ovne varmer ikke helt ens og da vi er oppe på mange timer, så kan 10 grader betyder meget – derfor anbefaler vi, at I bruger et stegetermometer, når du laver langtidsstegt and.

Ingredienser
Andesteg
- 1 And på ca. 3 kg. en fritgående øko. and, der har haft et godt og "langt" liv
- 2-3 friske syrlige æbler fx Ingrid Marie eller Belle boskoop
- 2-3 rødløg
- 300 g svesker
- 3 laurbærblade
Andesovs
- 3 store gulerødder
- 2 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 3 stængler blegselleri
- 1 tsk. hele peberkorn
- 5 laurbærblade
- 2 stk. Stjerneanis
- 10 stk. Nelliker
- Salt/peber
- 1-2 dl rødvin
- 1 liter vand
- Ribsgele
- Citron eller hvidvinseddike
- Olie
Sådan gør du
And
- Rengør anden grundigt, skyl den godt både indvendig og udvendig og sørg for at fjerne urenheder og blodrester
- Giv den en god omgang salt både indvendig og udvendig – mere end du tror, navnligt indvendig – husk også en god omgang friskkværnet peber
- Tænd ovnen på 120 grader over/under varme (alle ovne er ikke ens)
- Skræl løgene og skær løg og æbler i kvarte
- Steg løg, æbler og sveskerne i smør eller andefedt i 5-6 minutter.
- Tag det af varmen og lad det køle lidt af – for dine hænders skyld
- Stop fyldet i anden
- Luk anden grundigt med et par kødnåle – se billede
- Steg anden på en rist over en bradepande (se nedenfor) i ovnen 4-5 timer (beregn 5 kvarter pr. kilo and) – eller indtil du rammer en kernetemperatur på ca. 75 grader ved bryst og lår. Er du presset på tid, så skru op og giv den 140 grader til du rammer de 75 grader. Dybest set, så er det svært at ødelægge anden, da det er en fed fugl, som kan klare det meste
- Undervejs er det den god ide løbende at hælde noget af det smeltede andefedt/stegesky over stegen – det hjælper til at stegen ikke bliver tør, samt giver farve og et lækkert, sprødt skind
- Når anden er færdig lader du den trække i MINDST 15 minutter, hvorefter du kan skære den forsigtigt ud. (er skindet blevet blødt, kan du skrue din ovn over på grill og grille de udskårede stykker med skindsiden, men PAS PÅ du ikke brænder den af!)
- Fyldet serverer du naturligvis til
Andesovs
- Rengør alle grøntsagerne og skær dem ud i mindre stykker
- Læg grøntsagerne i en bradepande sammen med indmaden fra anden og tilsæt vand og rødvin
- Sæt bradepanden i ovnen under anden
- Når din and er færdig tager du også bradepanden ud og hælder alt indholdet fra bradepanden ned i en si over en gryde
- Sørg for at skrabe alt af bradepanden og mas det godt igennem sien
- Nu koger du massen godt ind til den har en passende konsistens, det tager ca. 30 minutter, samtidig med, at du skummer fedt og urenheder fra undervejs.
- Herefter smager du til med salt og peber og justerer evt. med lidt citron eller hvidvinseddike og ribsgele og så er din sovs faktisk klar – #nemt
- Er du en gris, giver du den naturligvis lige et skud fløde, men det behøvede min mormors sovs nu aldrig
Ja sagtens! Det bedste resultat fås ved at partere anden efter stegning og varme med skinsiden op i ca. 15min. ved 180 grader.
Du kan sagtens stege 2 ænder på samme tid, så længe der er plads i din ovn. Hvis du bruger varmluft skal temperaturen reduceres en del – naturligvis afhængig af størrelsen – men 115-120 grader til 2 ænder på 3 kg passer ret godt.
Start på 115-120 grader, hvis du ikke føler stegen, når at blive færdig skru op på 130-140 grader almindelig varme indtil kernetemperaturen i brystet er 75 grader. Ellers er der utrolig mange kommentarer hvor andre sikkert har stegt netop den størrelse and du står med.
Ja, nemt! Se And på grillen – et sikkert julehit!


Du kan sagtens lavet om på fyldet og fx smide en omgang daggammelbrød ristet på panden med persille, timian, salvie samt knuste valnødder i. Ellers kan du dreje det over i appelsinstykker og anis, det er masser af muligheder, jeg valgt at gå efter den traditionelle.



Så er der faktisk klar til Mortens og Juleaften, nogle vil foretrække at hælde en omgang sovs over anden når den er skåret ud, det synes jeg er vildt lækkert!
Drik rigeligt julevin til!
Velbekomme!
Hvordan steger du i øvrigt din juleand?!
Stik os en kommentar-
Virkelig god opskrift og dejlig and man får ud af det. Tak for dine altid gode opskrifter :-)
-
Selv tak Patricia – glædelig jul!
-
-
Nu har jeg prøvet ovenstående opskrift 2 gange med 2 ænder. Mortensaften uden varmluft ogjulefaten med varmluft.
Jeg kan kun sige at opskriften er fin, me varmeluft gør at andens fedt smelter heltt væk og al væde i øvrigt forsvinder.
Så mit råd er: følg opskriften UDEN varmluft uanset antallet af af ænder og smæk mere end 1 l vand ved! -
Vi har 2 øko ænder på hver 2 kg og en gasovn. Nogle forslag til stegetid og temperatur?
-
2 ænder på ca. 3,3 kg. pr. stk. Ovntemperaturen måles til 130 grader (der anvendes varmluft). Termometer midt i andefyldet og termometer under den ene ands bryst. Efter blot 4½ time er temperaturen i andefyldet 78 grader og under brystet 75 grader. Synes det går lidt for hurtigt!! Nu skruer jeg ned til 100 grader for ovnen, og ser hvad som sker. Skindet er flot brunt, men mangler lidt sprødhed endnu. -
Jeg forstår simpelthen ikke hvad der er gået galt.
Vi har to ænder på 4100 gram.
Ovenstående er fulgt til punkt og prikke MEN, her efter 4 timer er ænderne mellem 85-93 grader alle steder vi måler og vi har endda kun haft ovnen på 120 grader. Hvad kan være gået galt?-
Det samme her, to ænder der efter 4 timer har en temperatur på ca. 90
Vi har taget dem ud og lader dem trække nu. Så parterer vi og varmer op lige inden middagen.
-
Vi ser hvordan det går.
Skar lige i et lår og det virkede saftigt på trods af temperaturen.
Ellers må mængderne af sovs gøre op for det :-)God jul
-
-
-
Du skal da ikke dække anden til – så bliver skindet slattent :) Med mindre du lige griller den inden servering…
-
Jeg smed en and i ovnen kl 11 ved 130 grader og satsede på den var god kl 17, har lige taget temperaturen på anden der så allerede er på 85 grader?? Kan jeg så stille ovnen på 75 grader nu og håbe på at anden er god kl 17.30 eller er jeg bare på den nu?
-
Nå, har nu pateret og resultatet er blevet en meget tør and, så må håbe at sovsen sparker røv eller at pizzeriaet har åben
-
Jeg søllede det ind i andefedt og genopvarmede det lige inden spisetid og resultatet blev rimeligt!
God jul til jer andre også, håber i lykkedes med menuen!
-
-
-
Nu tænkte jeg mere grillen i ovnen. :)
-
Hjææælp! ?
Mine 2 stk. 3 kg ænder har nu været i ovnen i 3 timer ved 130 grader, varmluft.. Og temperaturen er allerede 80 grader! Skal de så ikke have længere tid?? -
Tusind tak for den perfekte opskrift på and. Jeg bruger ALTID denne når det er tid til dejlig mør saftig andesteg. For slet ikke at snakke om sovsen.
10/10 herfra. Men sådan har jeg det nu med de fleste af jeres super opskrifter.
Rigtig glædelig jul. Nu vil jeg have kræet i ovnen :)-
SÅ Enig! Den holder max – hver gang! -
Ja jeg kan kun være enig, super opskrift og sovsen blev KONGE, jeg havde 2 ænder og ca. 1,5l væske der blev reduceret til ca. halvdelen og tilsat lidt hjemmelavet oksefond :-) 10/10 her fra-
Årh det varmer Thomas! Tak! God stil med hjemmelavet fond!
-
-
-
Hej Gastromand & Co. Super “blog” her. Jeg har en konkurrence kørende med svigersønnen. Jeg går efter din opskrift: 130 g/3800g/7 timer eller 75g. Han går efter 3 timer i grill. Min har været på maven i ovn i knap tre timer. Hans ligger på køl. Svigersønnen er ikke dukket op endnu, så har du et råd til hvordan jeg ødelægger hans and, uden han opdager det? :)
Ej: Planen er anden bliver parteret og kommer ind, når flæskesteg skal ud. Spørgsmålet er: Vil du varme den ved 250g eller grill? Går ud fra det er ca 15 min med skind op. Glædelig jul. Også til de mange der følger med herinde.-
Haha – verdensklasse Per – jeg ville nok se om du kan gnide dem med store mængder cayennepeber – det skal nok splitte den af! Hehe – hvis du har grillen klar så brug da endelig den – men hold øje med den ikke?
-
-
Hej, skal den bare stå midt i ovenen? God jul. Mvh ellen
-
Efter et år i bleer og børnenes tegn glæder jeg mig som aldrig før til en dag i forbybelsens tegn med julemaden. Der er ild i det flammende alter og ovnen står på 130 gr. Glædelig jul og tak for opskriften.
-
Hvad hvis man har en and uden indmad? Jeg tænker i forhold til sovsen :(-
Har samme spørgsmål. Jeg har tilsat lidt bacon i tern til bradepanden i håbet om at det giver lidt karakter, men aner ikke om det er godt eller skidt?
-
-
Godaften
Tak for mange fantastiske opskrifter… Er lidt i tivl ?Vi har stegt anden dagen før den skal serveres
Men kommer i tvivl skal den parteres inden den stilles i køleskabet …. Eller først dagen efter ???? Har forsøgt at læse mig frem men syntes derover forskellige meninger smiler
Ha en fantastisk jul og tak for dejlige opskrifter er flittigt brugt
-
Nu spørger jeg måske dumt ? Men skal sovsen slet ikke jævnes??
-
Hej. Tak for en super god opskrift ? Jeg brugte den også sidste år ??. I år skal jeg lave 2 ænder, en på 2400g og en på 3400g. Jeg har en stor ovn, så de kan stå ved siden af hinanden, men hvor lang tid før, skal den store and i ovnen, før den anden? Og bør jeg bruge varmluft?
-
Ang. Varmluft, er det hvis de ligger i lag, eller også ved tre små ænder på samme plade? Min ovn bruner mere ved varmluft, så er bekymret for de bliver sveden..
-
Hej familiefaren.
Jeg læser at to ænder skal have varmluft, men jeg har altså kun brugt alm ovn på 120 g ? De er på 3 kg hver. Skal jeg skrue op på varmluft ( de har nu fået 5 timer, 2 med ryg opad og 3 timer med bryst opad ) eller give dem 6.5 – 7 timer ialt. Mvh. Vivi -
Hej familiefaren.??
Jeg vil i år igen bruge din opskrift for så går det aldrig galt ? Brugte den mortensaften ?? Jeg er igang nu med 2 store ænder på 4000g pr stk? De ser super dejlige ud??
Så mange tak for hjælpen ? Og rigtig god jul til dig og dine kære ??????-
Tak Heidi – fedt du lige har fået smidt lige emojies ind :-) Og i lige måde da!
-

Kommentarer