Langtidsstegt and – den perfekte opskrift til Jul og Mortensaften

Findes der noget bedre end mør langtidsstegt and med sprødt skind? Nej vel?! Det er den tid på året… Først Mortens Aften, hvor mange, på trods af, at det vist var en gåsegård Morten gemte sig i, vælger at stege en and. Og herefter Juleaften, hvor andesteg er et must, hvis du spørger mig!
Prøv også: Confiteret and
Jeg har faktisk altid har haft lidt svært ved de traditionelle retter, som fx at stege en and og lave en ordentlig skysovs! Ikke desto mindre har jeg sat mig for, at lære det og du naturligvis ikke snydes for erfaringerne, jeg har gjort mig i jagten på den bedste opskrift på andesteg.
For faktisk er det slet ikke så svært at stege en and perfekt – hver gang! Ja hånden på hjertet så er det faktisk pærelet – undskyld mormor!
Prøv også: Juleand på grillen
Inden vi starter så husk, der er forskel på en konventionel andesteg, en fritgående og en økologisk – de sidste to skal typisk have lidt mindre tid, så derfor ved en and på 3 kilo skal dog reducere stegetiden ned til omkring 4 timer, hvis den er frigående eller økologisk. Videre er det vigtigt, at din and er tøet helt op og har ligget ude ved stuetemperatur en times tid inden stegning.
Prøv også: Langtidsstegt gås
Til sidst – ovne varmer ikke helt ens og da vi er oppe på mange timer, så kan 10 grader betyder meget – derfor anbefaler vi, at I bruger et stegetermometer, når du laver langtidsstegt and.

Ingredienser
Andesteg
- 1 And på ca. 3 kg. en fritgående øko. and, der har haft et godt og "langt" liv
- 2-3 friske syrlige æbler fx Ingrid Marie eller Belle boskoop
- 2-3 rødløg
- 300 g svesker
- 3 laurbærblade
Andesovs
- 3 store gulerødder
- 2 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 3 stængler blegselleri
- 1 tsk. hele peberkorn
- 5 laurbærblade
- 2 stk. Stjerneanis
- 10 stk. Nelliker
- Salt/peber
- 1-2 dl rødvin
- 1 liter vand
- Ribsgele
- Citron eller hvidvinseddike
- Olie
Sådan gør du
And
- Rengør anden grundigt, skyl den godt både indvendig og udvendig og sørg for at fjerne urenheder og blodrester
- Giv den en god omgang salt både indvendig og udvendig – mere end du tror, navnligt indvendig – husk også en god omgang friskkværnet peber
- Tænd ovnen på 120 grader over/under varme (alle ovne er ikke ens)
- Skræl løgene og skær løg og æbler i kvarte
- Steg løg, æbler og sveskerne i smør eller andefedt i 5-6 minutter.
- Tag det af varmen og lad det køle lidt af – for dine hænders skyld
- Stop fyldet i anden
- Luk anden grundigt med et par kødnåle – se billede
- Steg anden på en rist over en bradepande (se nedenfor) i ovnen 4-5 timer (beregn 5 kvarter pr. kilo and) – eller indtil du rammer en kernetemperatur på ca. 75 grader ved bryst og lår. Er du presset på tid, så skru op og giv den 140 grader til du rammer de 75 grader. Dybest set, så er det svært at ødelægge anden, da det er en fed fugl, som kan klare det meste
- Undervejs er det den god ide løbende at hælde noget af det smeltede andefedt/stegesky over stegen – det hjælper til at stegen ikke bliver tør, samt giver farve og et lækkert, sprødt skind
- Når anden er færdig lader du den trække i MINDST 15 minutter, hvorefter du kan skære den forsigtigt ud. (er skindet blevet blødt, kan du skrue din ovn over på grill og grille de udskårede stykker med skindsiden, men PAS PÅ du ikke brænder den af!)
- Fyldet serverer du naturligvis til
Andesovs
- Rengør alle grøntsagerne og skær dem ud i mindre stykker
- Læg grøntsagerne i en bradepande sammen med indmaden fra anden og tilsæt vand og rødvin
- Sæt bradepanden i ovnen under anden
- Når din and er færdig tager du også bradepanden ud og hælder alt indholdet fra bradepanden ned i en si over en gryde
- Sørg for at skrabe alt af bradepanden og mas det godt igennem sien
- Nu koger du massen godt ind til den har en passende konsistens, det tager ca. 30 minutter, samtidig med, at du skummer fedt og urenheder fra undervejs.
- Herefter smager du til med salt og peber og justerer evt. med lidt citron eller hvidvinseddike og ribsgele og så er din sovs faktisk klar – #nemt
- Er du en gris, giver du den naturligvis lige et skud fløde, men det behøvede min mormors sovs nu aldrig
Ja sagtens! Det bedste resultat fås ved at partere anden efter stegning og varme med skinsiden op i ca. 15min. ved 180 grader.
Du kan sagtens stege 2 ænder på samme tid, så længe der er plads i din ovn. Hvis du bruger varmluft skal temperaturen reduceres en del – naturligvis afhængig af størrelsen – men 115-120 grader til 2 ænder på 3 kg passer ret godt.
Start på 115-120 grader, hvis du ikke føler stegen, når at blive færdig skru op på 130-140 grader almindelig varme indtil kernetemperaturen i brystet er 75 grader. Ellers er der utrolig mange kommentarer hvor andre sikkert har stegt netop den størrelse and du står med.
Ja, nemt! Se And på grillen – et sikkert julehit!


Du kan sagtens lavet om på fyldet og fx smide en omgang daggammelbrød ristet på panden med persille, timian, salvie samt knuste valnødder i. Ellers kan du dreje det over i appelsinstykker og anis, det er masser af muligheder, jeg valgt at gå efter den traditionelle.



Så er der faktisk klar til Mortens og Juleaften, nogle vil foretrække at hælde en omgang sovs over anden når den er skåret ud, det synes jeg er vildt lækkert!
Drik rigeligt julevin til!
Velbekomme!
Hvordan steger du i øvrigt din juleand?!
Stik os en kommentar-
Super god opskrift, gav virkelig en rigtig god and! Generelt en rigtig god mad blog som jeg har brugt en del!Men en kommentar til dit valg af and (som provokerede mig lidt). Ja, vi er nået dertil hvor den fritgående and, den økologiske kylling eller frilandsgrisen ikke koster så meget.
De er dog en del værre på klimakontoen, så hvis du vil redde verden, så spis konventionelt eller stop med at spise kød I stedet for ;)
-
Hej Rasmus – lige præcis juleaften er det vist okay vi spiser and og vælger et dyr som har haft det godt – tror du ikke det går an 😉
-
-
Hejsa
Jeg kan se at i andre opskrifter står der at der skal vand i bradepanden, jeg vil lige være sikker på at det skal der ikke her inden anden kommer i ovnen ;-)
Glædelig jul .
Med venlig hilsen Ulla-
Hej Ulla – der skal jo vin ind med grøntsager – koger det tørt så tilsætter du bare et par dl vand…
-
Tak for svar :-) glædelig jul 🎅🏻
-
-
-
Er det alm ovn. ?
-
Hvis du kun har 1 and så almindelig – flere ænder – varmluft 😊
-
-
Hej :)
Jeg fulgte med stor succes din fremgangsmåde sidste år. I dag har jeg så fået en bette 1.7 kg øko frilands moskusand “kastet i nakke”, da vi kun bliver 2 personer. Udover at jeg kan læse mig frem til den skal i stegpose, for ikke at ende som skosål, så er jeg aldeles i vildrede over stegetid og timer i ovnen. Hvad er dit bud ? :)
På forhånd tak :)
/ Mette
-
Hej Mette – tak for det – dejligt at høre – det var en bette fyr – du er nok ude i at skulle reducere tiden og temperaturen – jeg vil ned på 4 timer og 115 grader – men du skal være sikker på brystet er 75 grader – det vil nok stige en del til sidst – så hold øje med det 😊
-
Tak for du tog dig tid til at svare :)
Jeg vil overvåge den bette fyr nøje og krydse fingre.Rigtig god jul
-
-
-
Jeg skal lave to ænder på ca. 3200 g, og kunne meget godt tænke mig at få dem smidt ind i ovnen 8 timer før. Er det mon muligt? Og hvilke temperaturer vil du så anbefale?
Er det muligt at klargøre dem til ovn, dagen før, så de bare er til at smide ind d. 24.?
-
Hej Cat – der er ikke så meget klargøring – så du kan sagtens smide dem ind på dagen – du skal nok ned på 115 grader – men du skal være sikker på brystet er 75 grader ved afslutningen…
-
-
Hej skal brystet nedad under hele tilberedning-
Hej Claus – den skal primært ligge med bryst op ad – du kan godt vende den en times tid men det fungerer også uden at vende den…
-
-
Hej :)
Du skriver, at det skal være varmluft til to ænder. Hvad med til en enkelt and? Er de 130 grader alm ovn. eller varmluft?
Glædelig jul.
-
Hej Ninna – Almindelig til enkelt fungerer helt fint 😊
-
-
Kan jeg lave flæskestegen i ovnen på samme tid med anden? Og skal den så have varmluft eller almindelig. Og hvad burde stå øverst, and eller flæskesteg?
-
Varmluft Randi og ja det kan du faktisk godt hvis din flæskesteg har en del fedt så bliver det ret lækkert. Jeg ville sætte stegen i bunden først og så bytte halvvejs… :-)
-
Okay, hvor længe vil du mene en flæskesteg på 1,5-2 kg skal have? Anden vejer 3 kg, så der tænker jeg at følge opskriften. Har aldrig lavet nogle af delene før :-).
-
Hej Randi – den skal nok have en 2-3 timer på lav varme, hvis den har meget fedt, så du kan sagtens lave den sammen med anden noget af tiden…
-
-
-
Hvis jeg skal lave to ænder ved siden af hinanden i 6 timer, er 140 grader varmluft så ikke for højt? Skal jeg sætte den ned på 120-130?
-
Hej Louise – nej jeg vil ikke reducere temperaturen fordi der er flere ænder – nok tværtimod – Du kan se længere oppe hvad brystet skal være i temperatur for de er done…
-
-
Finder først denne side nu!!!
Stegte i går to ænder a 3 kg….125 grader i 4,5 timer. Ikke varmluft…. Har tænkt at de skal parteres og i fryseren til de skal bruges juleaften. Men jeg ser nu, at de skulle have haft varmluft … og længere tid…
Er der forslag til, hvordan de kan varmes op og tilberedes, så de ikke er hverken rå eller alt for tørre.
Mvh-
Hej Bolette – sikke noget – det er også tidligt du er igang – opvarmning efter fryseren skal naturligvis ske i køleskabet først, altså her tøs de op. Så vil jeg give dem lidt andefedt og så høj varme i kort tid – 200 grader varmluft… Tror det er bedste bud :-)
-
-
Tak for opskrift, glaeder mig til at prove ! Jeg har lige ét sporgsmaal for at fole mig sikker, der er 2 bradepander i ovnen hvis jeg også laver sovs ik’ ? En under anden og en til grøntsagerne ?
Glaedelig Jul
-
Hej Stina – lige præcis!
-
Argh er vi ikke enige om at der er en bradepande med grøntsager og indmad i hvor anden står ovenover på en rist og drypper ned i bradepanden ?? Dvs 1 bradepande hvis man lave 1 and og sovs ?
-
Yes Lars! Helt korrekt!
-
-
-
I denne opskrift bruger i ikke fond til sovsen, som i gør i “den perfekte julesovs”. Gør det en forskel?? Vil i evt lave en opbagning som i så blander stegeskyen ned i??
-
Hej Thomas,
I den perfekte julesovs laver du jo en “grundsovs” som du så bruger til fx din and, hvor du så blander det hele. Reelt er grundsovsen så kogt ind, at du ikke behøver jævning, men tilføjer du store mængder stegesky fra anden, så skal en lille opbagning måske til – giver det mening?
-
Jep – giver god mening. Kvalitetsmæssigt, er der så forskel på at lave den ene frem for den anden. Den perfekte julesovs er lidt mere omfattende, prøvede den sidste pr og syntes den var lidt svær at få til at virke efter hensigten ;-)
-
-
-
Hej!
Kan denne opskrift følges hvis jeg vil bruge stegepose? (Altså minus grøntsager i bradepanden, naturligvis)
Jeg skal have 2 ænder af hver ca 3 kg i ovnen til jul!
På forhånd tak :)
Hilsen Ditte-
Hej Ditte – det kan du tro – den skal bare have lidt grill bagefter – du er faktisk første som spørger udover mere end 700 kommentarer – så lad os gerne høre om dine erfaringer! Glædelig jul…
-
-
Hej
Første gang jeg skal stege en and, så er lidt spændt.
Du skriver at man skal bruge alm.ovn ved en and, kan man bruge varmluft? Hvis man kan, er det så ved en anden temperatur?-
Hej Mie – temperaturen er den samme om du bruger almindelig ovn funktion eller varmluft – hvor stor er din and? Du kan med garanti finde én som har stegt nøjagtig den størrelse du har nemlig :-)
-
-
Jeg har brugt din opskrift med stortheld de sidste to år. Så TAK😃Jeg har dog hver gang lavet en and noget tid i forvejen og haft ”fonden” (altså det anden smider, kogt ind med grøntsager og blendede indvolde) i køleskabet indtil juleaften, hvor jeg så let har kunne fjerne fedtet og koge op til verdens lækreste sovs – mega nemt. Men – nu kan jeg simpelthen ikke huske, hvor længe jeg havde fonden i kølesksbet🧐Jeg vil lave anden lørdag d. 15/12 (til pulled duck burgere) – kan den mon ikke holde sig til juleaften så? Synes det forekommer mig, at jeg lavede det endnu før sidste år. Tusind tak for en fantastisk blog og glædelig jul🎄☃️
-
Hej Carina – tak for rosen, det er også en meget besøgt opskrift som flere har brugt med succes – det er virkelig dejligt at høre. Der kommer jo et lag fedt over som konsumerer det, så det mener jeg sagtens du kan – det kan også godt fryses ned. Men fra den 15/12 – 24/12 skal nok gå – Fedt med pulled duck burger i øvrigt!
Glædelig jul til dig fra alle os :-)
-
-
Hvilken temperatur vil være den bedste at varme anden ved, når den er stegt og parteret dagen i forvejen? Og selvfølgelig har fået et skvæt andefedt over sig?
Glædelig Jul🎄🦆
-
Hej Kirsten – jeg vil give den 180 grader og så kort tid – altså høj temperatur og kort tid – kan godt frygte den når at blive tør ellers…
-
-
Er det ligegyldigt om anden er fersk eller frossen ift. stegetiden og det færdige resultat?
Hilsen en førstegangs-ande-steger :-)
-
Hej Stine – ænderne skal være tøet helt op – ellers bliver det noget rod :-)
-
Så langt er jeg med ;-) vi får leveret nogle ferske ænder. Mente blot, om de var mere sarte ift. stegetiden?
-
Hej Stine – årh så du mener de ikke har været frosset – det burde ikke have noget at sige…
-
-
-
Vil prøve at stege på denne måde. Skal stege 2 ænder, som ligger ved siden af hinanden, skal det så også være varmluft.
Skal sovsen ikke jævnes.-
Hej Lone – sovsen kan sagtens jævnes ved at lave et opbag med mel og smør 😊 håber det lykkes dig – glædelig jul 🎄
-
-
Hvad hvis man når 75 grader før de 6 timer? Jeg har haft den på 130 grader i 4 timer.
-
Hej Lars – så er de done – du skal slukke så – og beklager det hele urimelige sene svar – der har været travlt 😊 lykkes det?
-
-
Har du fif til, hvis man også skal lave flæskesteg i samme ovn? Er det overhoved muligt?
-
Hej Casper,
Alt for sent svar – ja det er muligt – men så skal du nok have noget varmluft på og være ret forsigtigt med temperaturen – jeg ville nok gå med på 115 grader – håber det lykkes dig 😊
-

Kommentarer