Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 26. august 2026

Scroll to top

Top

1.055 kommentarer

Langtidsstegt and – den perfekte opskrift til Jul og Mortensaften

Langtidsstegt and – den perfekte opskrift til Jul og Mortensaften
Gastromand
Den perfekte opskrift til Jul og Mortensaften

Findes der noget bedre end mør langtidsstegt and med sprødt skind? Nej vel?! Det er den tid på året… Først Mortens Aften, hvor mange, på trods af, at det vist var en gåsegård Morten gemte sig i, vælger at stege en and. Og herefter Juleaften, hvor andesteg er et must, hvis du spørger mig!

Prøv også: Confiteret and

Jeg har faktisk altid har haft lidt svært ved de traditionelle retter, som fx at stege en and og lave en ordentlig skysovs! Ikke desto mindre har jeg sat mig for, at lære det og du naturligvis ikke snydes for erfaringerne, jeg har gjort mig i jagten på den bedste opskrift på andesteg. 

For faktisk er det slet ikke så svært at stege en and perfekt – hver gang! Ja hånden på hjertet så er det faktisk pærelet – undskyld mormor!

Prøv også: Juleand på grillen

Inden vi starter så husk, der er forskel på en konventionel andesteg, en fritgående og en økologisk – de sidste to skal typisk have lidt mindre tid, så derfor ved en and på 3 kilo skal dog reducere stegetiden ned til omkring 4 timer, hvis den er frigående eller økologisk. Videre er det vigtigt, at din and er tøet helt op og har ligget ude ved stuetemperatur en times tid inden stegning.

Prøv også: Langtidsstegt gås

Til sidst – ovne varmer ikke helt ens og da vi er oppe på mange timer, så kan 10 grader betyder meget – derfor anbefaler vi, at I bruger et stegetermometer, når du laver langtidsstegt and. 

Langtidsstegt and

Den perfekte opskrift til Jul og Mortensaften
4.12 fra 509 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 5 timer
Samlet tid: 5 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Servings: 6
Author: Gastromand.dk

Ingredienser

Andesteg

  • 1 And på ca. 3 kg. en fritgående øko. and, der har haft et godt og "langt" liv
  • 2-3 friske syrlige æbler fx Ingrid Marie eller Belle boskoop
  • 2-3 rødløg
  • 300 g svesker
  • 3 laurbærblade

Andesovs

  • 3 store gulerødder
  • 2 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 stængler blegselleri
  • 1 tsk. hele peberkorn
  • 5 laurbærblade
  • 2 stk. Stjerneanis
  • 10 stk. Nelliker
  • Salt/peber
  • 1-2 dl rødvin
  • 1 liter vand
  • Ribsgele
  • Citron eller hvidvinseddike
  • Olie

Sådan gør du

And

  • Rengør anden grundigt, skyl den godt både indvendig og udvendig og sørg for at fjerne urenheder og blodrester
  • Giv den en god omgang salt både indvendig og udvendig – mere end du tror, navnligt indvendig – husk også en god omgang friskkværnet peber
  • Tænd ovnen på 120 grader over/under varme (alle ovne er ikke ens)
  • Skræl løgene og skær løg og æbler i kvarte
  • Steg løg, æbler og sveskerne i smør eller andefedt i 5-6 minutter.
  • Tag det af varmen og lad det køle lidt af – for dine hænders skyld
  • Stop fyldet i anden
  • Luk anden grundigt med et par kødnåle – se billede
  • Steg anden på en rist over en bradepande (se nedenfor) i ovnen 4-5 timer (beregn 5 kvarter pr. kilo and) – eller indtil du rammer en kernetemperatur på ca. 75 grader ved bryst og lår.
    Er du presset på tid, så skru op og giv den 140 grader til du rammer de 75 grader.
    Dybest set, så er det svært at ødelægge anden, da det er en fed fugl, som kan klare det meste
  • Undervejs er det den god ide løbende at hælde noget af det smeltede andefedt/stegesky over stegen – det hjælper til at stegen ikke bliver tør, samt giver farve og et lækkert, sprødt skind
  • Når anden er færdig lader du den trække i MINDST 15 minutter, hvorefter du kan skære den forsigtigt ud. (er skindet blevet blødt, kan du skrue din ovn over på grill og grille de udskårede stykker med skindsiden, men PAS PÅ du ikke brænder den af!)
  • Fyldet serverer du naturligvis til

Andesovs

  • Rengør alle grøntsagerne og skær dem ud i mindre stykker
  • Læg grøntsagerne i en bradepande sammen med indmaden fra anden og tilsæt vand og rødvin
  • Sæt bradepanden i ovnen under anden
  • Når din and er færdig tager du også bradepanden ud og hælder alt indholdet fra bradepanden ned i en si over en gryde
  • Sørg for at skrabe alt af bradepanden og mas det godt igennem sien
  • Nu koger du massen godt ind til den har en passende konsistens, det tager ca. 30 minutter, samtidig med, at du skummer fedt og urenheder fra undervejs.
  • Herefter smager du til med salt og peber og justerer evt. med lidt citron eller hvidvinseddike og ribsgele og så er din sovs faktisk klar – #nemt
  • Er du en gris, giver du den naturligvis lige et skud fløde, men det behøvede min mormors sovs nu aldrig
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Kan anden steges i forvejen og opvarmes på dagen inden servering?

Ja sagtens! Det bedste resultat fås ved at partere anden efter stegning og varme med skinsiden op i ca. 15min. ved 180 grader.

Jeg skal stege to ænder samtidigt i samme ovn?

Du kan sagtens stege 2 ænder på samme tid, så længe der er plads i din ovn. Hvis du bruger varmluft skal temperaturen reduceres en del – naturligvis afhængig af størrelsen – men 115-120 grader til 2 ænder på 3 kg passer ret godt.

Min and er større, mindre eller en anden type, og jeg er lost i de forskellige tider. Hvad gør jeg?

Start på 115-120 grader, hvis du ikke føler stegen, når at blive færdig skru op på 130-140 grader almindelig varme indtil kernetemperaturen i brystet er 75 grader. Ellers er der utrolig mange kommentarer hvor andre sikkert har stegt netop den størrelse and du står med.

Kan jeg lave min juland på grillen? 

Ja, nemt! Se And på grillen – et sikkert julehit!

Så er vi klar…
Lækkert fyld…

Du kan sagtens lavet om på fyldet og fx smide en omgang daggammelbrød ristet på panden med persille, timian, salvie samt knuste valnødder i. Ellers kan du dreje det over i appelsinstykker og anis, det er masser af muligheder, jeg valgt at gå efter den traditionelle.

Og nu er den klar til ovnen. Husk at komme vand, vin eller mørk øl ved, som kan stå og boble sammen ingredienserne til sovsen. Så har du også grundlaget for verdens bedste sovs!
Efter 2 ud af 6 timer. Husk at baste den med fedtet fra bunden løbende.
Husk trækketiden er uhyre vigtig i forhold til den ideelle langtidsstegte and. Den kan sagtens trække længere end 15 minutter uden at blive kold indeni. Lad den ALDRIG trække overdækket, da det kan gøre skindet blødt.

Så er der faktisk klar til Mortens og Juleaften, nogle vil foretrække at hælde en omgang sovs over anden når den er skåret ud, det synes jeg er vildt lækkert!

Drik rigeligt julevin til!

Velbekomme!

Hvordan steger du i øvrigt din juleand?!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. det lyder rigtig lækker,mig tror jeg vil lave det til dem der har vagt ved Falck i Viborg, jule aften, men har lige et spørgsmål, hvorfor vente med at lave sovsen, når den tar 45 minutter…. Bliver anden ikke kold i mellemtiden ?

    • Hej Tina – du kan partere anden og sætte den ind igen til sidst så den lige bliver varmet igennem… det plejer at fungere…

  2. Troels

    Så er de indledende knæbøjninger til juleaften så småt begyndt, hvilket har affødt følgende spg: Hvad gør så lang tid i ovnen ved så forholdsvis lav varme ved skindet – Flere i familien kræver sprødt andeskind :-)

    Skal anden i så fald lige have små ti minutter ved høj varme, inden den kommer ud af ovnen, eller…

  3. Marianne

    Hej Gastromand.dk
    På jeres hjemmeside har I tre annoncer for “Et trick til en flad mave”.
    Det er bondefangeri. Man binder sig (uden at det fremgår) til et abonnement. Der er ingen mailadresse, således at man kan opsige det skriftligt, og firmaets hjemmeside findes ikke.

  4. Marianne

    Hej vi skal have lavet and på fredag og nogle af gæsterne kan ikke lide and så vil lave en culottesteg også, men jeg har bestemt mig for at langtidsstege den, den skal ind på 150 grader, vil anden tage “skade” hvis den får 150 grader i de 6 timer eller skal den ind i korter tid?

    • Hej Marianne – håber du har fundet svar ved nogle af de mange kommentarer – ellers beklager vi, der har været arbejdspres da vi skulle lave flæskesvær og solæg til 500 mand – jeg vil nok mene, at 150 grader er for meget i 6 timer til anden, men ville have valgt, at smække det hele ind på 130 – håber det gik… Din næste kommentar er jeg lidt i tvivl om hvorvidt du laver sjov eller er alvorlig? Hvis det er alvor så send lige en mail til os!

  5. Carl Larsen

    Skal man jævne sovsen til sidst når den er kogt ind? Eller er det sådan den så skal være.

    • Det burde ikke være nødvendigt Carl, men hvis du synes den er for tynd, så gør du det naturligvis bare, jeg har kunne lave den hver gang uden at jævne. Et eller andet stede er det nok bare blevet en vane for mig, men det er jo lidt en smag-sag hvor tyk eller tynd den skal være…

  6. OK, har lige parteret dyret. Det er ikke gennemstegt, trods stegetermometrets visning på 79 grader. Er nu parteret, ligger i bradepande og får en lille times tid i morgen ved god varme.

    • Det burde klare opgaven – ellers kan du altid inden du serverer lige smække en god gang sauce over, det plejer at være et hit!

  7. Har lige givet een and på 3,2 kg 120 grader alm luft i en god ovn. Efter en time stegetermometertemperatur på 32 gr., 2 timer / 60 gr., 3 timer / 70 gr., 3 1/2 timer / 79 grader. Kontrollerede med to termometre. Nu hviler den, men gad vide hvad jeg skal gøre for at giv een and 6 timer…..?

    • Hejsa – jamen de fleste opnår jo fantastiske resultater med ca. 130 grader i 6 timer ved det størrelse, så det vil jeg gå efter…

  8. Karina Helbech Lundquist

    Ohøj :)
    Det er snart mortens aften og jeg har ænderne klar :)
    Den ene er 2400 gr og den anden 3000 gr. Hvor lang tid ville du så give dem ?
    Og så har min mor fortalt at hvis man “mangler” kød, så kan man tage en svinemørbrad og overtrække den med skindet fra halsen af anden og lægge den med i ovnen til sidst. Det skulle smage meget lig and.. :) Er det noget du har erfaring med ?

    På forhånd tak :)

    • Hej Karina,

      Nej desværre ikke lige med denne del – jeg vil smide begge i ovnen ved 120 grader i 2 timer, det burde blive ret godt :-)

  9. Morten madglad

    Jeg leger med tanken om at sætte en and i ovnen på mandag inden job, men så vil den få minimum 7,5 timer før jeg er hjemme og kan pleje den. Har i erfaringer med at sænke temperaturen tilsvarende, eventuelt 110 grader i 7,5 timer med en and på 3400 gr.? Så give den en boost til sidst for at gøre den sprød og gylden?

    • Tror det er en god tanke du leger med Morten, jeg vil ikke gå over 110 grader, hold den der, og virker den så meget færdig til sidst, skal du måske nøjes med 10 minutter ved fuld ild – husk at holde øje med den i den sidste tid, jeg har før oplevet, at man lige vil lave noget andet imens ovnen banker op på 250 grader og har den pludselig fået for meget :-) God fornøjelse…

      • Morten madglad

        Du skal have tak for tilliden. Jeg giver en melding om resultatet. Glæder mig i øvrigt til at prøve jeres variation af fyldet.

  10. Jens

    Ideen med appelsiner og anis lyder super lækkert. hvor meget skal du bruge, og skal der gøres noget inden anden stoppes?

    • Hej Jens – den skal bare fyldes op – jeg ville lige give den et par vrid salt og peber inden… Du er det satme jul igen! :-)

  11. Katja

    Hejsa

    Hvis jeg skal stege 2 ænder på 3kg stykket i en ikke varmluftsovn, skal de så også have 130 grader i 6 timer?

    • Hej Katja (igen :-)) Jeg har lige kopieret Lizzys kommentar lidt længere oppe:

      “2 ænder på hhv 3600 og 3000 g ved 130 grader i alm ovn i 6 timer = perfekt resultat. Og super lækkert med løg sammen med svesker og æbler… og sidst men ikke mindst en FANTASTISK sovs ( og ja, vi var nogle svin ;-)) – tak for opskriften :0)”

      Det vil jeg gå efter!

  12. Berit Wolff

    Ja ja ved godt det er tosset men min far havde ikke plads til anden i fryseren så jeg kan servere andesteg for ungerne i morgen dagen efter en solrig september dag :-)
    Jeg har sq ikke det der langtidsstegning på rygmarven så håber du stadig gider svare.
    Det ser ud som om DIN and bliver lagt på ryggen, vender du den i løbet af de 5-6 timer eller?

    • Hej Berit – jeg synes da det lyder super at lave and i september – hele Gastromand sender dig thumps up! Det gør jeg faktisk ikke, og det fungerer helt fint, så medmindre du insisterer, så vil jeg lade den være… Hvis der nu ikke skal laves brun sovs og hele svineriet, så kunne denne måske bruges, så bare erstatte mørbrad med and – det kan kun blive et hit: http://gastromand.dk/opskrift-grillet-marineret-svinemorbrad/

  13. Rasmus

    Har lige stegt en efter-jul-nedsat-til-ingen-penge-and på 3800 efter opskriften… Og den blev god! Til de sparsommelige sjæle så er and i januar en sjældent billig fornøjelse :-)

    • Troede faktisk det var slut med ænder på tilbud – men tak for tippet Rasmus!

  14. Lizzy

    2 ænder på hhv 3600 og 3000 g ved 130 grader i alm ovn i 6 timer = perfekt resultat. Og super lækkert med løg sammen med svesker og æbler… og sidst men ikke mindst en FANTASTISK sovs ( og ja, vi var nogle svin ;-)) – tak for opskriften :0)

    • Herligt at høre Lizzy – og fedt – det er nemlig helt i orden at være et svin i juletiden! Tak for rosen…

  15. Mette

    Fulgte opskriften og kunne servere en super mør og saftig and. Stor succes.

  16. Glædelig jul alle, jeg kan berette om succes på gåsestegen, den endte faktisk med at få 7 timer ved 125 grader men den var meget fed, så på trods af den lange tid var alt fedtet faktisk ikke smeltet væk, men gåsen var fremragende, der var ikke et øje tørt… det lader også til, at flere af jer melder om stor succes, hvilket jo er fabelagtigt, nu skal der laves http://gastromand.dk/opskrift-hjemmelavet-karrysalat/ som vist nok er Århusianeren hofret!

  17. Thomas

    Jeg havde 2 ænder på 3400 g. De nåede at få 4.5 time ved 130 grader, inden jeg fik et termometer i dem. Og der havde de faktisk fået rigeligt… Tror 3.5 – 3.75 time havde været optimalt. Så jeg vil opfordre til at justere på timetallet i opskriften og derudover angive stegetemperatur. Det sidste er jo det afgørende.

  18. Skanderborg jul

    halv=galt

  19. Skanderborg jul

    Jeg må have gjort noget halv.. to ænder på godt 3200 gram stykket..120 grader i 6 timer…og de var knastørre…:-( …ikke den oplevelse jeg ville have givet familien…hvor gik det galt??

    • Hej Skanderborg.

      Det lyder sgu ikke rart! Var der evt. varmluft involveret og testede du evt. temperaturen med et stegetermometer?

  20. Lise Illum

    Jeg har 2 øko-ænder på 2600 g hver. Mon så ikke 5 timer er passende?

Smid en kommentar

4.12 from 509 votes (383 ratings without comment)

Opskrift Vurdering